»Next edition« af Massey Ferguson traktorer

På de bedstsælgende Massey Ferguson-traktorer introduceres nu »next edition«, der kombinerer det bedste fra MF 5700 S Essential-pakken og MF 7700 S Exclusive-pakken.

På Agritechnica lancerer Massey Ferguson en pakke til firmaets mest populære traktorer i hk-området 110 til 255 hk i S-Dyna-serien.

Det drejer sig om følgende modeller: MF 5711 S Dyna-4, 110 hk, MF 5713 S Dyna-4, 130 hk, MF 7720 S Dyna VT, 200 hk og MF 7726 S Dyna-VT, 255 hk.

MF 5711 S »next-edition« og MF 5713 S »next-edition« leveres begge med en Agco Power 4,4-liter, 4-cylinder motor med en Dyna-4-transmission, Semi-powershift med Autodrive.

Mange features

Begge traktorer er ifølge producenten smidige og meget manøvredygtige. Traktorerne er udstyret med Essential-pakkens mange features, blandt andet automatisk luftaffjedret drejesæde og op til 12 LED-lys med mere.

MF 7720 S leveres med en 6,6 liters Agro Power motor, og MF 7726 S leveres med en 7,4 liters SCR Agro Power-motor. Transmissionen er en Dyna-VT CVT-transmission.

MF 7700-serien henvender sig til kunder med et allround landbrug med animalsk produktion og agerbrug, men også til entreprenørvirksomheder, da traktorerne har lange serviceintervaller og dermed reducerede driftsomkostninger.

per@effektivtlandbrug.dk
Mobil 20 25 10 37

Hal 20, stand B14

Læs også