Fire nye Case IH Magnum AFS Connect-traktorer vises frem på udstillingen. Flagskibet i serien, Magnum 400, yder helt op til 435 hk.
For tre årtier siden præsenterede Case IH for alverdens landmænd de første Magnum-traktorer. Og siden dengang er der solgt over 150.000 Magnum-maskiner verden over.
Allerede i februar måned i år blev de nye Magnum-traktorer præsenteret i USA, og på Agritechnica lancerer Case IH traktorerne til det europæiske marked. Serien består af fire modeller: Magnum 280, Magnum 310, Magnum 340, Magnum 380 og Magnum 400, der leverer henholdsvis 351, 382, 409 og 435 hk.
Magnum 400 fås nu med PowerDrive-transmission 21x5 med reduceret motoromdrejninger ved 40 km/t og med automatisk skift mellem mark og vej.
Alle modellerne er forsynet med turboladede og mellemkølede 8,7 liters sekscylindrede FPT Industrial Cursor 9-motorer, der anvender den sidste nye FPT Hi-eSCR2-teknologi til at opfylde EU Stage V- emissionslovgivningen. Der er ifølge producenten tale om i alt 13 patenterede nyheder, hvor topmodellen kan konfigureres som Rowtrac (bælter bag).
per@effektivtlandbrug.dk
Mobil 20 25 10 37