125 år med heste i centrum på Brahetrolleborg
Lørdag den 18. juli fyldes slotspladsen igen med heste, ponyer og hesteinteresserede gæster.

Den 18. juli vil slotspladsen ved Brahetrolleborg Slot igen fyldes med heste og ponyer. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
Den 18. juli vil slotspladsen ved Brahetrolleborg Slot igen fyldes med heste, ponyer og hesteinteresserede gæster.
Foreningen for Brahetrolleborgskuet er i fuld gang med forberedelserne til endnu en festlig dag med et traditionsrigt program i flotte omgivelser – i år med skue nummer 125.
– Brahetrolleborg Hesteskue har i alle disse år haft fokus på hesteavlen i Danmark og på at fremvise en stor diversitet af racer i de smukke omgivelser på Brahetrolleborg Slot, lyder det blandt andet fra foreningen.
Skuet er også for heste uden et rødt hestepas. Ejere af heste med blandinger eller racer, der endnu ikke har rødt pas, kan fremvise deres heste i gruppen »Skuet i skuet«.

Udover opvisninger og faglige bedømmelser vil der sædvanen tro blive konkurreret om flotte ærespræmier, ligesom der vil være overrækkelse af de traditionsrige priser.
Udover opvisninger og faglige bedømmelser vil der sædvanen tro blive konkurreret om flotte ærespræmier, ligesom der vil være overrækkelse af de traditionsrige priser: »Følfadet«, som tildeles det føl, som Catharina Rewentlow-Mourier udvælger i løbet af dagen, samt priserne »Best In Show«, »Bedste Horsemanship« og »Publikums Favoritføl«.
I forbindelse med hesteskuet er der også mulighed for at opleve kunsthåndværk og salgsboder i en af godsets staldlænger. I år har Brahetrolleborgforeningen besluttet, at det er gratis at få en stadeplads. Derfor opfordres kunstnere, sælgere af hesteudstyr og andre med spændende produkter til at tilmelde sig.
Tilmelding af heste og ponyer til skuet er åben på foreningens hjemmeside frem til den 30. juni.

Tilmelding af heste og ponyer til skuet er åben på foreningens hjemmeside frem til den 30. juni.
Brahetrolleborg Hesteskue 2026
På skuet kan du opleve:
- Heste- og ponyopvisning
- Mønstring
- Præmieringer
- Æselskue
- Gratis hestevognskørsel
- Salgsboder
- Kunsthåndværk

I forbindelse med skuet er der mulighed for en gratis tur i hestevogn.
Brahetrolleborg Hesteskue og Forening
Brahetrolleborgforeningen blev oprettet i 1891 som et redskab til at fremme avlen af køre- og rideheste. For at se, om de, gennem tiderne, skiftende avlsmål blev nået, var det vigtigt at kunne samle og sammenligne hestene år for år - gennem afholdelse af hesteskuer.
Med stor velvilje fra Brahetrolleborg Gods har skuet - med få undtagelser - altid været afholdt her, og foreningen har gennem alle årene bestræbt sig på at udfylde de prægtige rammer, så udstillerne, deres heste og så sandelig også publikum, får en så god og minderig dag som muligt.
Foreningens mål er at kunne vise publikum så mange racer som muligt. Da udstillerne står ved deres heste hele dagen, er der rig mulighed for at få en snak om de forskellige racers kendetegn. Kun godkendte dommere dømmer, og heste med fuld stamtavle kan udstille på Brahetrolleborgskuet.
Siden 2019 har foreningen, for at tilgodese de hesteejere, der er de glade ejere af en hest/pony uden stamtavle, indført »Skuet i Skuet«.
Kilde: brahetrolleborgforeningen.com





































