Verdenspremiere: Samson introducerer ny 2-akslet universalspreder på Agritechnica

Efter at have introduceret den 3-akslede Samson US 3 universalspreder på Agritechnica 2017, er det nu tid at udvide US-serien med en 2-akslet version. Den har fået navnet US 2 og får verdenspremiere på dette års Agritechnica.

US 2 er en ny bredkassespreder med høj effektivitet og kapacitet henvendt til den professionelle bruger.

Dens volumen strækker sig fra 23 m3 og op til 35 m3. Sprederen er udstyret med mange indstillingsmuligheder af spredeudstyret. Selve spredningen sker med to spredetallerkner på 118 cm i diameter med seks kraftige udkastervinger. Vingerne og bagklappen kan indstilles på forskellig vis, så det optimale spredebillede kan opnås i mange forskellige materialetyper.

- Samson US 2 er en helt ny konstruktion, som har en kapacitet som ikke før er set i markedet. Kapaciteten muliggøres af den brede kasse, store horisontale valser og store, effektive spredetallerkener. Vi har optimeret hele kraftkæden for at overføre endnu mere power til spredebordet, hvilket sikrer en endnu ikke før set spredekapacitet - op til 30-40 % mere kraftig end andre kendte spredere siger produktchef for møg- og universalspredere hos Samson, Gabriel Lund.

Smart Farming: statisk and dynamisk vejning

US 2 kan udstyres med vejeceller, med hvilke den kan køre statisk og dynamisk vejning.
Med statisk vejning måler styresystemet sprederens vægt i stilstand, når der er udbragt en mængde af læsset. Statisk vejning gør det muligt at finde materialets densitet. Når densiteten kendes, er det muligt at foretage en meget nøjagtig dosering med det volumetriske system. Med dynamisk vejning vejer styringen konstant materialet i sprederen og justerer løbende maskinparametrene efter vægten og de indstillede værdier i terminalen, så der spredes det nøjagtige antal ton pr. hektar.

Med TC-GEO/VRA kan doseringen med US 2 indstilles og justeres i henhold til et tildelingskort. Systemet justerer automatisk bundkædehastigheden i forhold til den indstillede dosering på kortet og den aktuelle vægt af materialet i sprederen. Resultatet er en meget nøjagtig dosering, som giver optimal vækst og udbytte i afgrøderne.

Til kommende sæson bliver US 2 frigivet i begrænset antal på udvalgte markeder.

Læs også