Et nyt behov for batteridrevne rør- og kloakspulere er kommet frem, da benzin- og dieseldrevne er uønsket flere steder. På Kent Højtryks stand blev en helt ny batteridrevet kloakspuler afsløret.
- Hidtil har mange købt kloakspulere på batterier i udlandet, men nu kommer vi som nogen af de første med en danskproduceret, batteridreven kloakspuler.
Det fortæller salgschef Kristian Gintberg fra firmaet Kent Højtryk A/S i Glejbjerg nær Esbjerg på deres stand i Hal J på Agromek.
Han har netop afsløret deres helt nye produkt ved at løfte en grøn dug af et lille podie, hvorpå der åbenbares den spritnye, kompakte og batteridrevne rør- og kloakspuler.