Aarhus-forsker: Der mangler viden om klimaeffekt af udtagning af lavbundsjorde
Den samlede klimaeffekt ved udtagning af lavbundsjord som virkemiddel er lige nu behæftet med for stor usikkerhed, mener seniorforsker Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han efterlyser bedre beregningsværktøjer.
Mere end 25 procent af landbrugets samlede udledninger af klimagasser stammer fra dyrkning af lavbundsjorde. Det har gjort arealerne særdeles interessante i debatten om landbrug og klima.
Mere end 25 procent af landbrugets samlede udledninger af klimagasser stammer fra dyrkning af lavbundsjorde. Lige nu er der derfor naturligvis også stort politisk fokus på de lavbundsjorde, der i dag bliver dyrket, når der bliver talt klimaløsninger inden for landbrug.
Ifølge seniorforsker Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er det da også helt oplagt at undersøge mulighederne for at tage disse jorde med højt indhold af organisk kulstof ud af almindelig dyrkning.
Og til det findes der flere forskellige udtagningsmetoder, som går fra alt til, at staten eller andre opkøber jorden og lader den passe sig selv – hvilket over tid medfører, at drænene bliver nedbrudt – til fortsat at dyrke jorden ekstensivt. Sidstnævnte metode gør, at der fortsat kan opretholdes en vis indtjening fra arealet.
Problemet med de organiske lavbundsjorde er ifølge forskeren, at dyrkning af afgrøder som korn, raps og majs kræver kultivering. Når jorden kultiveres, iltes og nedbrydes det organiske kulstof, hvilket fører til udledning af drivhusgasser.
Fra Poul Erik Lærke lyder det, at man dog skal holde sig for øje, at man reelt set ikke ved, hvad klimaeffekten bliver, hvis man nu og her stopper med at dyrke de lavtliggende arealer.
Der findes nemlig kun få målinger af den samlede drivhusgasbalance, der inkluderer de primære drivhusgasser, for udtagne jorde i Danmark, og ingen der inddrager udviklingen af systemet over tid.
Ifølge forskeren er der derfor behov for, at man udvikler beregningsværktøjer, der giver mulighed for at bestemme udledningen af drivhusgasser ved forskellig forvaltning af arealerne. Altså hvad der sker afhængig af hvilken udtagningsmetode, som man anvender.
Udfordringer
Poul Erik Lærke peger blandt andet på en af de udfordringer, der kan være, når man stopper den almindelige dyrkning på et areal. Nogle steder kan vandmætning af jorden nemlig medføre øget udledning af metan, som er en meget potent klimagas.
- Det er helt afhængigt af, hvordan vandet kommer til at stå på de arealer. Vi har ikke fladt areal i Danmark, så vi har ikke præcis den samme vandstand overalt. Vi har lavet nogle undersøgelser, hvor vi har set meget store udledninger af metan, men vi mangler simpelthen målinger på det. Og det er noget af det, som vi nu vil undersøge, siger han.
I andre tilfælde kan der være problemer med lattergas, som også har stor klimaeffekt.
- Og så kan der jo også blive et problem med fosfor, som man risikerer at få mobiliseret, siger han.
- Man ved reelt set ikke, hvad den samlede effekt af at tage arealer ud bliver. Med de store usikkerheder, som der er, så er det derfor i bund og grund en politisk beslutning, hvad man vil gøre.
- Men i forhold til bare at hive de her arealer ud, så synes jeg dog, at usikkerhederne lige nu og her er for store, siger Poul Erik Lærke.
Ifølge forskeren er der tale om, at vi i Danmark har 170.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde. Et tal, der er væsentligt større end de 108.000 hektar, som hidtil har floreret i debatten. De 108.000 hektar har man fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet også selv viderebragt i en nyhed, som man lagde på sin hjemmeside mandag, men det var en fejl og bliver rettet snarest, fortæller forskeren.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35
