Der bør oprettes en særlig småvejspulje, som over fem år skal opgradere vejnettet i de danske landdistrikter for én milliard kroner. Sådan lyder et nyt forslag fra Landdistrikternes Fællesråd.
- Vi foreslår konkret, at staten øremærker 500 mio. kr. over fem år til en pulje, som kommunerne kan søge og medfinansiere således, at de små veje uden for byerne opgraderes og udvides for én milliard kroner i alt, forklarer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Mange danske landdistrikter døjer med et usammenhængende og utrygt vejnet. Småvejene er nogle steder så smalle, at to biler dårligt kan passere hinanden. Det er ikke alene en sikkerhedsmæssig udfordring, det hæmmer også mobiliteten, siger formand Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Skal landdistrikterne med på fremtidens mobilitetsløsninger som f.eks. førerløse køretøjer, er der ekstra grunde til, at vejnettet på landet opgraderes markant.
Mens statslige veje udgør 3.800 km, breder kommunevejene sig over 70.000 km. Af dem strækker cirka 40.000 sig gennem landzoner.
Indland : Ulvekobbel bag gentagne angreb på husdyr
Ifølge et notat om den officielle overvågning af ulve i Danmark har sikre fund i dræbte husdyr af dna fra ulvene i det vestjyske Stråsø-kobbel været ganske konstant de seneste tre år. I årene 2017, 2018 og til og med september 2019 er der registreret henholdsvis 15, 18 og 19 sikre fund af kobbel-ulve via de dna-undersøgelser, som Naturstyrelsens vildtkonsulenter foretager i forbindelse med ulveangreb.
Stråsø-koblet står ikke uventet bag gentagne angreb på husdyr, men det er overraskende, at antallet af sikre fund i husdyr har været så stort i så lang tid.
- Notatets stærkt nedtonede information om de mange sikre fund af bestemte ulves dna i dræbte og skambidte husdyr i den vestjyske ulvezone bekræfter, at Stråsø-koblet gennem tre år har udvist en problematisk adfærd overfor husdyr, men uden at myndigheder og politikere for alvor har gjort noget ved det. Det er beskæmmende, og jeg forstår godt, at stadigt flere husdyrholdere med får, kvæg og heste spørger sig selv, hvorvidt vi faktisk ønsker en sameksistens mellem rovdyr og husdyr, siger Erik Poulsen, ulvedebattør og redaktør af facebooksiden »Her er ulven i Danmark«.
Planter : Vent med nedvisning til den 20.
Nedvisning med glyposat Nedvisning af MFO-, pligtige- og målrettede efterafgrøder kan tidligst ske fra 20. oktober. Ved etablering efter den 20. august vil destruktionsdatoen være sat efter etableringsdatoen.
- Mængden af glyphosat til nedvisning af efterafgrøder afhænger af størrelsen på efterafgrøden. I år vil spændet ligge fra 360 g til 1.100 g glyphosat pr. ha. Højeste dosis vil være, hvor efterafgrøden står med en flot pælerod, større en 2 cm i diameter og/eller har en top på + 50 cm. Mindste dosis hvor efterafgrøden knapt har 3 løvblade, oplyser Patriotisk Selskab.
Rådgiverne minder om at man husker at tilsætte 0,15 l spredeklæbemiddel og 2 l ammoniumsulfat, hvor man anvender rene glyphosat-midler, som ikke er færdigformulerede. Har man andre ukrudtsarter/græsser som skal bekæmpes samtidig, har man i AfgrødeNyt nr. 21 listet doseringerne op. Har man væselhale i markerne, er det især vigtigt at få nedvisnet med glyphosat. Væselhale skal vernaliseres for at sætte frø, hvilket betyder, at den skal stå vinteren over og derved få en kuldepåvirkning.