Cheføkonom: Her er tre gode investeringer og en du skal holde dig fra

Har man en tidshorisont på fem til ti år eller mere, bør man investere. Ellers går man glip af en potentiel gevinst, siger cheføkonom.

Hvis du gerne vil have dine penge til at yngle, har cheføkonom Hans Fink et par fif til, hvad du skal sætte dine penge i - og hvad du skal undgå. Foto: Colourbox

Har du penge i banken, kan du relativt nemt få dem til at formere sig, lyder det fra Hans Fink, cheføkonom hos LMO og AgroMarkets.

Han fraråder at lade dem stå på en konto i banken.

- Der er ingen tvivl om, at man med et givent beløb vil kunne få flere penge mellem hænderne med gode investeringer, end hvis det samme beløb bare står og kigger på en konto i banken. Og når vi kommer ud af 2019, vil en del flere kunne finde kapital til at investere bredt, selvom der er afdraget på bankgæld og foretaget nødvendigt vedligehold, siger Hans Fink. 

Han peger på, at selv forsigtige personer kan give sig i kast med at investere de surt tjente sparepenge i alt lige fra obligationer til aktier og sågar projekter i vedvarende energi.

- Har man en tidshorisont på fem til ti år eller mere, så mener jeg, at man bør investere. Hvis ikke man gør det, går man glip af en potentiel gevinst, siger han. 

Tre solide bud

Hans Fink, der dagligt overvåger priserne på aktier, obligationer, råvarer og valutaer, har senest noteret sig tre områder med vidt forskellige risikoprofiler, som kan være interessante at lægge sine sparepenge i. 

Den første investeringsmulighed er de såkaldte passivt forvaltede indeksfonde, som typisk følger værdien af et aktieindeks, en sektor, en valuta eller råvare. Det vil sige, at hvis et givent indeks – eksempelvis C25-aktieindekset i Danmark – stiger fem procent på et år, stiger din passivt forvaltede indeksfond tilsvarende fem procent. 

Indeksfondene er det, man vil kalde et produkt med middel risiko. 

- I indeksfondene er udgifterne lave, mens afkastene har været ganske positive. Det kan svinge meget, men hvis aktiemarkedet giver afkast, vil man også få det her. Fordelen her er, at man hurtigt kan komme af med sin beholdning til så godt som den reelle værdi, og derfor kan man hurtigt trække kapital ud igen, hvis man har behov for det, siger Hans Fink. 

High risk, high reward

Den anden investeringsmulighed, Hans Fink peger på, er projekter i vedvarende energi såsom solceller og vindmøller. Det er mere risikofyldte investeringer, men her ligger det potentielle afkast også tilsvarende højere - man taler populært om high risk, high reward.

- Det er en højrisiko-investering, men det er en anden risiko end den, der rammer aktiemarkedet, og den er derfor ikke nødvendigvis konjunkturbestemt. Afkastet baserer sig typisk på afregningen af energi til staten i det pågældende land, hvor vindmøller, solceller eller noget helt tredje bliver opført. Har man derfor projekter i relativt stabile lande som England og Tyskland, er risikoen formodentlig en anelse mindre, end hvis det er i Sydeuropa. Men igen, så vil afkastet også muligvis være mindre, siger cheføkonomen. 

Et sådant projekt kræver, at man har de langsigtede investeringsbriller på, da man typisk først kan komme ud af investeringen, når projektet bliver solgt til en anden virksomhed, eller det når til vejs ende – eksempelvis hvis vindmølleparken slides ned, og det ikke længere giver mening at udskifte møllerne. 

Sikre havne

Den tredje er guld og valuta såsom japanske yen, amerikanske dollar eller schweizerfranc, som er den relativt sikre investering. Det er det, investorerne kalder for sikre havne, fordi det typisk er værdipapirer, der holder værdien, når aktiemarkedet dykker. Samtidig kan de give et lille afkast, når markederne går op.

Det er et alternativ til bankkontoen, men her har man minimeret – så vidt muligt – risikoen for at tage et kurstab.

- Når aktiemarkedet tager en tur nedad, så gælder det om at sætte sine penge i det, der falder mindst muligt. Her har det historisk været ædelmetaller og udvalgte valutaer såsom japanske yen, schweizerfranc og endda amerikansk dollar. Risikoen er lav, men det er gevinsten tilsvarende også. Hvis man vil have et større afkast, bør man kigge mod andre investeringer. Men naturligvis er risikoen ikke helt væk heri – man kan stadig slå sig på dem som med alt andet, siger han. 

Få flere investeringsråd 

Er man interesseret i konkrete investeringsmuligheder såvel som tip til, hvordan man kan slippe for topskatten ved at indbetale ekstra på pension, så afholder LMO arrangementet Formuepleje – Guld og grønne skove, hvor Hans Fink holder oplæg om, hvordan man bedst muligt kan få sin formue til at yngle. Det finder sted onsdag den 20. november hos LMO i Søften. 

Dagen er hovedsageligt for de, der har mere end 500.000 kroner til rådighed til investeringer. 

- Men man kan også sagtens have mindre. Vi lægger meget vægt på risikospredning, og det giver vi dig konkrete muligheder for at få her. Det er vigtigt, at man ikke kaster sig hovedkulds ud i det og investerer halvdelen i solceller eller to enkeltaktier, men at man derimod kigger bredt, siger Hans Fink. 

Risikabel investering

Investorens første skridt bør ifølge Hans Fink være at klarlægge, hvor risikovillig han er parat til at være. 

Derudover bør investoren holde sig fra investeringsforeninger, der køber kortfristede realkredit- og statsobligationer, mener Hans Fink.

- Der findes en hel del af dem, men man skal for alt i verden holde sig væk. Renten er som bekendt negativ, og der skal også et honorar til den person, der handler for investorerne, og samlet set kan man ende op med et meget negativt afkast. Så dem vil jeg klart anbefale, at man holder sig fra. 

mip

Læs også