For personer der følger bare nogenlunde med i landbrugsmedier, var det ikke nogen overraskende nyhed, som Danmarks Radio slog stort op i sin nyhedsflade i går. Nemlig at myndighederne slet ikke har overblik over, hvor meget spildevand, der som følge af overløb ender ude i vandløb og søer hvert år. Der er blandt andet stor forskel på, hvornår de enkelte kommuner indberetter overløbene, hvis det da så også overhovedet bliver gjort.

Effektivt Landbrug har i mindst et årti beskrevet problemstillingen, og også ved flere lejligheder kunnet bringe eksempler på landmænd, der har fundet alt fra tamponer, toiletpapir og brugte kondomer i deres målsatte vandløb efter rensningsanlæg er løbet over.

Indtil nu har landbruget dog stået meget alene, når det kommer til kritikken af den manglende fokus på spildevandsforureningen, og de grønne organisationer har været påfaldende tavse. Over for DR lyder der dog nu heftig kritik af myndighederne fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding af, at der ikke er bedre styr på området.

- Det er jo helt uforståeligt, at man slet ikke kender omfanget af det her problem. Jeg kunne være bekymret for, at grunden til, at man ikke ved det, er, at hvis man først ved, hvor stort et problem, vi står med, så har man også en forpligtelse til at gøre noget ved det, siger Maria Reumert Gjerding til DR.

 

Dejligt de også presser på

Fra Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, er det glædeligt, at Danmarks Naturfredningsforening nu også anerkender det store problem med manglende viden om spildevandsforureningen, og det er hans håb, at presset fra den grønne forening kan være med til at få åbnet for det, som man i Bæredygtigt Landbrug har efterspurgt i så mange år. Nemlig præcis viden om hvor meget urenset spildevand der ender i vandmiljøet.

- Vi skrev til dem (Danmarks Naturfredningsforening, red.) for to år siden, om det her ikke var et område, hvor vi kunne danne fælles front. Det her var jo et område, hvor vi sådan set burde være enige. Dengang fik vi svaret, at de ikke mente, at det havde så stor betydning, men nu er de heldigvis blevet klogere. Hatten af for det. Det er dejligt, at de også presser på, siger Jørgen Evald til Effektivt Landbrug.

Han fortæller, at man selvfølgelig er nødt til at have styr på, hvor meget spildevand, som ryger ud i vandløbene.

- Det kan da ikke nytte noget, man punker blandt andet landbruget for at skulle mindske sine udledninger, når man end ikke har styr på, hvad der bliver lukket ud af urenset spildevand. Det går jo ikke, siger Jørgen Evald.

 

Miljøstyrelsen mener, at der er styr på det

Fra Miljøstyrelsen lyder det, at der i Danmark er 5.000 overløbsværker, og det vil være en enorm regning at skulle have målere ud i dem alle sammen. I stedet benytter man sig af modelberegninger, når man skal vurdere omfanget af spildevandsforureningen. Det er dog modeller, som DTU har vurderet tidligere på året til at have en usikkerhed på mindst 150-200 procent.

- Vi har ikke et helt præcist billede, men vi har et billede, som vi mener er godt nok, i forhold til den belastning, som overløbene udgør, siger Mikkel Hall, kontorchef i Miljøstyrelsen til DR.

Han forklarer videre, at arbejdet med at forbedre data om overløbene er i gang, hvilket det har været i mange år.

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger til DR, at hun vil kigge på det politisk, når Miljøstyrelsen kommer med en tilbagemelding til hende.

- Miljøstyrelsen er i gang med at forbedre vores viden på det her område, og når de vender tilbage, er det også noget, jeg vil kigge på politisk, siger miljøministeren.

 

Vandselskaber vil også have bedre data over spildevandsforurening

Klimatilpasning, bedre styring, udbygning af spildevandsanlæg, anlæggelse af regnvandsbassiner og målrettet separatkloakering har været medvirkende til at reduceret antallet af overløbshændelser. Men den indsats kan blive endnu bedre, mener vandsektorens brancheorganisation, Danva, der nu også efterlyser bedre data over forureningen af urenset spildevand.

- Sikre data giver overblik over omfanget. Data skal være rigtige fra start til slut og desuden skal indrapporteringen være så enkel som mulig. Det, håber vi på, bliver forbedret, når Miljøstyrelsens længe ventede reviderede indrapporteringssystem bliver taget i brug formentlig sidst på efteråret, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, og tilføjer:

- Mange af Danvas medlemmer har arbejdet målrettet med reduktion af deres overløb i de seneste mange år, og mængden af »fejl-data« i indrapporteringssystemet er faldende. Det betyder blandt andet, at mange registrerede overløb, der ikke længere findes, er blevet fjernet fra databaserne.