Stihl Advance X-Climb er navnet på en ny hjelm, som kombinerer et moderne design med sikkerhed og bekvemmelighed.
Den nye hjelm, Advance X-Climb fra Stihl er henvendt til alle skovarbejdere - både dem, der arbejder i trætoppene og dem, som arbejder på jorden.
- Advance X-Climb er både flot og funktionel med opdateret design med gennemluftning og justerbar inderhjelm, siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos Stihl Danmark i en pressemeddelelse.
Hjelmen er udstyret med reflekser, som gør brugeren synlig og hjælper med at opnå et mere trygt arbejdsmiljø i den mørke tid af året. Hjelmen har hagerem med magnetisk spænde og er EN-godkendt til arbejde i træer og på jorden.
- Hjelme har som regel en levetid på op til 5 år fra produktionsdatoen, men påvirkes naturligvis også at forskellige ydre faktorer, for eksempel UV-stråler. Til det formål har Advance X-Climb en indikator, som viser, hvornår det er tid til at skifte hjelm på grund af UV-eksponering, forklarer Henrik Tångberg.
Hjelmen kan købes hos autoriserede Stihl-forhandlere.
teba