De topmotiverede medarbejdere står ikke længere i kø ved stalddøren for at blive en del af bedriftens gode team. De fleste landmænd må i dag søge længe for at få de ledige bestillinger besat. Det har svineproducent Lars Storm, Storm-Nordgaard på Nordfyn også erfaret.
- Jeg er blevet opmærksom på, at vi skal til at gå meget utraditionelle veje for at få folk. Det har jeg mærket på egen krop.
Svineproducent og indehaver af Storm-Nordgaard, Lars Storm, i Ny Allesø nord for Odense, har i de senere år erfaret, at det ikke længere er så lige til at rekruttere medarbejdere til bedriftens svineproduktion.
På Storm-Nordgaard er der ellers prøvet meget for at få alle pladser fyldt i staldens faste team. Her skal der være fem ansatte for at dække alle opgaver ind i arbejdet med de 1.000 årssøer og smågrise op til 30 kilo i staldanlægget, der ligger samlet på én matrikel.
Hvordan Lars Storm har gjort for at skaffe arbejdskraft nok til sin bedrift, kan læses i denne uges LandbrugFyn.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.