Svagt stigende traktorsalg

Traktorsalget til og med juli måned i år er steget med godt og vel 13 procent i forhold til sidste år. John Deere fører an i juli måned.

De mere optimistiske tendenser vi ser i det primære landbrug afspejler sig også i traktorsalget for de første syv måneder af 2017.

Sammenlignet med sidste års tal er traktorsalget steget med godt og vel 13 procent fra 862 enheder i 2016 til 977 traktorenheder i år.

Det er de store mærker, som trækker traktorsalget op. Således er John Deere Danmarks mest solgte traktormærke lige nu med 222 enheder efterfulgt af New Holland med 194, Case IH med 155 og Massey Ferguson med 114 traktorenheder.

75 procent over 201 hk

I juli måned rullede der 115 traktorer ud på det danske marked og af dem var de 34 John Deere-traktorer, Case IH 18, New Holland 15, Massey Ferguson 14, Valtra 14, Fendt 8, Deutz-Fahr 6, Claas 5 og Zetor 4.

Markedet for store traktorer i Danmark er kraftigt voksende i disse år. 65 af de i alt 115 traktorenheder, som blev solgt i juli, er over 201 hk.

Det svarer til mere end 75 procent af alle solgte enheder og det viser med al tydelighed, at stordriften, maskinfællesskaber og primærlandbrugene samles i større og større enheder.

Se hele statistikken i dagbladet Effektivt Landbrug fredag. Link: http://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/Webavis/Default.aspx.

Læs også