Falsk honning strømmer ind på det europæiske marked
Forbrugerne kan ikke altid regne med, at honning, som er eksporteret fra lande uden for EU, er rigtig honning, skriver netmediet FødevareWatch.
Stor efterspørgsel på honning har fået nogle producenter til at skære hjørner af, hvilket kan få konsekvenser for den globale fødevareproduktion.
Det europæiske marked for honning har problemer med renheden. Ifølge Euractiv har stigende efterspørgsel ført til voksende import fra eksempelvis Kina, og i en del tilfælde er det ikke den type honning, forbrugerne forventer.
I 1,4 prøver ud af 10
For hver gang European Joint Research Centre testede 10 prøver honning, var der gennemsnitligt 1,4 prøver, som viste, at der var fremmede sukkerarter i honningen.
Honning kan forfalskes på flere forskellige måder. For eksempel ved at hælde sirup i eller honningen kan blive høstet for tidligt for så at blive tørret i et kunstigt miljø. Den metode sænker både produktionstid og -omkostninger. Det ser man for eksempel nogle steder i Kina, skriver FødevareWatch.