Gødskning betaler sig
Højden og udbyttet på majsplanterne på forsøgsstationen i Askov fortæller meget tydeligt, at det ikke er uden grund, der skal gødes
Når man ser Henning Thomsen på knæ mellem de forskellige majsparceller på forsøgsstationen i Askov, der i dag hører under Aarhus Universitet, vil det ikke være den store overraskelse for læserne, at forskellen er simpel.
De dårlige planter – eller rettere jorden - har ikke fået gødning de seneste 122 år.
Den viden har ikke altid været logisk for alle. Som forsøgsstationen skrev ved 120 års fødselsdagen for gødningsforsøgene i 2014:
»Historisk set har gødningsforsøgene haft stor betydning for opbygningen af viden om afgrødernes forsyning med plantenæringsstoffer«.
I de første 110 år blev der lavet tilsvarende forsøg med roer, men da de var på vej ud af landbruget, blev de erstattet af majs, som stadig står på nogle af de mange parceller ved hovedsædet i Askov.
Afprøver nye sorter
- Vi har 28 hektar, og de 20 hektar er delt op i 600-700 parceller, fortæller lederen gennem de seneste fire år, Henning Thomsen, der går under titlen ledende jordbrugstekniker.
Majsen er blot en af de ting, der laves forsøg med på markerne ved højskolebyen. Det gælder også forsøg med græs og korn, og det handler ikke kun om gødningsforsøg.
- Vi laver mange spændende ting, fortsætter Henning Thomsen og henviser til bl.a. udlæg i vinterhveden, pesticidovervågningsmarker og sortsafprøvninger.
Fire medarbejdere er ansat i Askov, men i travle perioder hentes der hjælp af efterlønnere, der tidligere har været ansat på stedet og derfor er kendt med kravene til nøjagtighed omkring forsøgene.




































