Hvis efterafgrøder skal nå at udvikle sig ordentligt og have en god effekt, er det altafgørende, at de etableres tidligst muligt – helst straks efter høst.

Sådan lød budskabet til de omkring 30 deltagere, som trodsede regnbygerne og mødte op på Frihedslund Læregård ved Ruds Vedby i Vestsjælland, hvor DLF og Gefion tidligere i november havde inviteret til vejkantsmøde om efterafgrøder.

Nogle steder sås af efterafgrøderne i de forudgående afgrøder, inden disse høstes. Erfaringerne viser imidlertid, at denne etableringsmetode er noget usikker.

- Her på stedet spreder vi udsæden til efterafgrøderne med en elektrisk drevet spreder, der monteres foran på traktoren. Bag på traktoren monterer vi en stubharve til at harve udsæden ned, fortalte bestyrer på Frihedslund Læregård, Frank Thulsted.

- På denne måde dækkes noget af udsæden til, mens andet ligger ovenpå. Ikke desto mindre fungerer denne etableringsmetode rimeligt her på stedet, tilføjede han. 

Kålbroksvamp i gul sennep

På Frihedslund Læregård bruger man blandt andet en blanding af olieræddike og honningurt til MFO-efterafgrøde. Olieræddike sætter dybe rødder, som suger kvælstof op fra op mod et par meters dybde. Nogle steder har olieræddike erstattet gul sennep, som i stigende omfang rammes af kålbroksvamp.

Bestyreren på Frihedslund Læregård mener i øvrigt, at man skal passe på med ikke at stirre sig blind på den helt kortsigtede økonomi i at have efterafgrøder.

- Et af formålene med efterafgrøder er jo også at opnå en forbedring af jordstrukturen, og så skal man anlægge en mere langsigtet betragtning, fastslog Frank Thulsted.