Festlig fredag i Felsted
Maskincenter Felsted A/S markerede starten på foråret og den kommende sommer med et stort åbent hus, som blev velbesøgt.
Pilen pegede i den grad mod Felsted i Sønderjylland forleden. Anledningen var, at Maskincenter Felsted tog hul på foråret og den kommende sommersæson med et stort åbent hus arrangement.
Og mange benyttede denne fredag lejligheden til at tage en tur til Felsted, hvor der foruden hygge og mundgodt i maskinhallen, blev budt på masser af åbent hus tilbud dagen igennem.
Med sin placering ved Felsted, har Maskincenter Felsted A/S et stort oplandsområde i det sønderjyske.
Maskinforretningen er forhandler af en lang række mærker indenfor landbrugsmaskiner samt skov, have og park-sektoren.