Fynboer diskuterede grundvand

De fynske landmænd fik indsigt i grundvandssagen, da Bæredygtigt Landbrug holdt sommermøde på Mullerup Gods.

Grundvandet var endnu engang hovedemnet, da Bæredygtigt Landbrug(BL) holdt sommermøde hos landmand Ulrik Bernhoft på Mullerup Gods ved Gudbjerg, der råder over 630 hektar fordelt på planteavl og skovbrug.

Omkring 120 fynboer var mødt op i det sydfynske for at diskutere grundvand, vandråd og landbrugets rammevilkår. Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, bød velkommen og takkede værten for lån af de flotte omgivelser.


- Vi startede forsigtigt ud med et sommermøde for to år siden, og nu er arrangementet vokset. Vi er samlet her, ikke kun for at diskutere de faglige og politiske aspekter, men i lige så høj grad for at have socialt samvær, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Rent grundvand

Grundvandet er et emne, som optager mange af landbrugsorganisationens medlemmer. Dermed var det også en lydhør forsamling, som fulgte direktør Hans Aarestrup nøje, mens han forklarede, hvilke tal der er indberettet til EU-Kommissionen, og om hvilken fejlagtig opfattelse, de har fået af tilstanden i det danske grundvand.

Læs mere i denne uges LandbrugFyn

Læs også