Større driftssikkerhed med biomassefyr

Det er nu to år siden, at kyllingeproducent Flemming Nielsen, Hørsted Agro, fik opsat et østrigsk biomassefyr på sin kyllingefarm i Thy. Han oplever et meget driftssikkert fyr, hvor han hele tiden kan følge med i, hvad der sker både ind i og udenfor kedlen.

600.000 kyllinger holder sig årligt varme og vokser sig store i to stalde ved Flemming Nielsen i Hørsted nær Snedsted i Thy.

Varmen kommer fra et gult østrigsk biomassefyr. Et 350 kilowatt ETA Hack flisfyr, som var det første af den størrelse, som blev sat op i Danmark for to år siden.

Fyret opvarmer i alt 4.000 kvadratmeter kyllingehuse, plus et stuehus på knap 300 kvadratmeter.


Tidligere for mange stop

Tidligere stod et gammelt fyr for opvarmningen, men utallige driftsstop fik Flemming Nielsen til at tænke nyt.

- Brandkammeret var for lille til flis og det havde nok fungeret bedre med træpiller, men det fandt jeg faktisk først ud af bagefter, fortæller Flemming Nielsen. Samtidig oplevede han også, at fyret brændte tilbage, hvorved flere sensorer måtte lade livet. Alt i alt en hverdag med utallige driftsstop.

Biomassefyret blev valgt på den lovede driftssikkerhed, fordi Flemming kunne fortsætte med flis, som han var glad for, og fordi et oliefyr rent økonomisk ville blive alt for dyrt.


Stor besparelse

Fyret har automatisk askeudtag til en container, som står udenfor.

Ved det gamle fyr blev en seks tons tipvogn fyldt tre gange om året. Ved det nye fyr fyldes en 400 liters container to gange om året.

- Jeg fandt ud af, at det gamle fyr kun udnyttede 45 procent af kapaciteten, mens det nye har en udnyttelse på 95 procent, siger Flemming.

Alt i alt bruger han derfor kun 1/3 af den flis han brugte tidligere.

Røgtemperaturen er også omkring 200 grader lavere end ved det tidligere fyr.

Det gule fyr bruger mellem 600 og 800 kubikmeter træflis om året.

En flisgrav med plads til 80 kubikmeter flis udenfor fyrrehuset gør det nemt for vognmanden at bakke til og læsse af.

Fliset snegles hele vejen ind til kedlen. Er stykkerne for store, sørger en stor kniv i fyret for, at de gøres mindre for at sikre en jævn forbrænding.


Overvågning giver sikkerhed

Fyret overvåges via et edb-program. Flemming kan derfor altid følge for eksempel hvor mange grader, der kommer ind i kyllingehusene, eller hvor mange grader luften er, som stiger op af skorstenen.

Indstillinger, som giver enten mere eller mindre varme i kyllingehusene bruges tit. Når der skal nye kyllinger ind, lukkes alt den varme, der kan produceres over i kyllingehusene, for at sikre en gulvtemperatur på 33 grader, når kyllingerne kommer ind i stalden. Samtidig skal der langt mindre varme til i takt med, at kyllingerne bliver ældre og større.

Overvågningen kan tilgås fra BG Biovarme i Odense, som er dansk importør af de østrigske fyr. De kan derfor hjælpe med at tilrette forskellige parametre, uden nødvendigvis at skulle ud til fyret først.


Begynderproblemer blev løst

Biomassefyret ved Flemming Nielsen havde en del begynderfejl, men siden de blev løst ved flere små indstillinger, har han været godt tilfreds med købet.

- Der er da sommetider driftsstop, men ofte skyldes det en gammel snegl, hvor røret er for stejlt, fortæller han.

Fyret har automatisk tænd og sluk, og starter op, når buffertankene er ved at være tomme. Tanke, som er fyldt med varmt vand og sikrer en jævn drift.

- Det gør at fyret aldrig kører halv kraft, men altid er på fuld styrke eller slukket, siger Flemming Nielsen.

Ved driftsstop er der et nød-oliefyr, som selv slår til, hvis temperaturen ved kyllingerne falder.


Kan næsten fyre med alt

Fordelene ved et biomassefyr er især, at man kan brænde flere ting, mener importørerne. Det betyder blandt andet at man kan skifte fra en type brændsel til en anden.
- Man kan sagtens fyre med både træpiller og flis, det kræver bare at man indstiller fyret til en anden type og det kan man selv gøre, siger Kent Kristiansen, som står for salg og rådgivning af de østrigske ETA fyr for BG Biovarme.

Han nævner også restproduktet fra træpiller som en type brændsel eller elefantgræs, som bruges på en sønderjysk landbrugsbedrift, hvor landmanden selv dyrker græsset.

Det eneste ETA i Østrig anbefaler, at man undlader at brænde er korn, da det tærer for meget på kedlen.
Thy VVS stod for opsætning

Det gule fyr ved Flemming Nielsen blev sat op at J. Hundahl A/S for to år siden. Tidligere på året frasolgte J. Hundahl VVS-delen af firmaet, som fortsatte som Thy VVS med Martin Kirstein i spidsen. Han stod forinden for VVS-delen ved J. Hundahl.

- Det er meget kompetente folk. Derfor valgte vi blandt andet også at bruge dem til et projekt i Holbæk. Det kan godt betale sig for os, fordi de er 100 procent inde i produkterne, fortæller Kent Kristiansen.

Thy VVS skal først på året blandt andet sætte to biomassefyr op på hver 500 kilowatt på Nors Erhvervscenter A/S.

Der er solgt flere ETA biomassefyr her hjemme. Blandt andet til svineproducenter og kornlagerhaller.

Læs også