Over 100 traktorer er kørt ind i Viborg

Flere end 100 traktorer er nu parkeret foran Veste Landsret i Viborg, hvor gødningsretssagen netop er gået i gang.

Siden klokken lidt over 8 i morges er den ene traktor efter den anden kørt ind på pladsen overfor Vestre Landsret i Viborg, som danner rammen om gødningsretssagen, der kører i dag og de kommende tre dage.

Bæredygtigt Landbrug har arrangeret en traktordemonstration, og John Deeres, New Hollands, Massey Fergusons med flere samt svinetransporter, foderstofbiler og biler fra følgeerhverv fra hele landet deltager.

Nu er mere end 100 traktorer samlet, og der kommer løbende flere til

Landmændene samles nu, og i løbet af formiddagen vil der foran det store opbud af traktorer ved retten være indlæg fra Venstres Kristian Pihl Lorentzen og Henrik Dalgaard fra De Konservative.

Samtidig er der et arrangement på Hjultorvet inde i Viborg centrum, hvor landmænd viser flaget overfor almindelige borgere og fortæller om, hvorfor det er nødvendigt at få lov at gøde ligesom nabolandmændene i Europa.

Læs også