Stort potentiale i det tyske marked for dansk fødevareklynge

L&F er med på officielt dansk besøg i Tyskland i de næste tre dage.

Det tyske marked er den største aftager varer fra den danske fødevareklynge. Sidste år eksporterede fødevareklyngen mere til Tyskland end til BRIK-landene, og eksporten ser ud til at stige. Det oplyser Landbrug & Fødevarer.

Det sker samtidig med, at organisationen sammen med en række danske fødevarevirksomheder er med, når Kronprinseparret tirsdag starter et tredages officielt besøg i Tyskland.

- Sidste år eksporterede den dansk fødevareklynge for mere end 28 milliarder kroner til Tyskland. Det gør Tyskland til det største marked for den danske fødevareklynge, og derfor er det vigtig for os, at være en del af handelsdelegationen på Kronprinseparrets officielle besøg i Tyskland, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Til sammenligning udgjorde eksporten til alle BRIK-landene i 2014 11 procent af fødevareklynges eksport, mens eksporten til Tyskland udgjorde 18 procent Det er især den gode kvalitet og den store fødevaresikkerhed omkring de danske fødevarer, der lokker tyskerne til at handle dansk.

- Tyskerne lægger stor vægt på, at fødevaresikkerheden er i orden, og på det punkt kan vi virkelig levere. Vi er kendt og respekteret for virkelig høj fødevaresikkerhed i den danske fødevareproduktion. Samtidig har danske fødevarer et rigtig godt ry i Tyskland, og det skal vi forså at benytte os af, siger Karen Hækkerup, og fortsætter:

- I Landbrug & Fødevarer vurderer vi, at eksporten til Tyskland har potentiale til at stige med 2,8 milliarder kroner i 2016.  

Læs også