Koldere vinde blæser over kødmarked

Vejrguderne har endnu ikke for alvor kastet deres kærlighed over Europa, og det er med til at give et trægt marked for svinekød.

Det er en af konklusionerne i torsdagens markedsberetning fra Danish Crown.

- Det europæiske ferskkødsmarkeder står fortsat i et vadested. Kalenderen nærmer sig sommer, men vejret er fortsat ikke rigtigt til grill. Vi har en vanskelig afsætningssituation for bove, forender og skinker, hvor der sælges begrænsede mængder med pres på priserne til følge, siger underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling Søren Tinggaard i markedsberetningen.

Han påpeger dog, at visse delstykker ”finder fornuftigt salg” op trods af det manglende grillvejr.

Ugens noteringer for svin og søer er uændrede.

Læs også