Der skal i år høstes langt mere raps på de danske marker.
Arealerne med vinterraps er nemlig steget med knap en
femtedel til i alt cirka 193.000 hektar. Dermed er raps nu den tredje mest
populære afgrøde blandt landets landmænd. Det viser NaturErhvervstyrelsens
opgørelse over, hvilke afgrøder der bliver dyrket i Danmark i år.
- Landmændenes dispositioner i marken afhænger blandt af
vejret på det tidspunkt, hvor de skal så markerne og markedspriserne. I år kan
vi konstatere, at rapsen vinder frem samtidig med, at vinterhveden og vårbyggen
traditionen tro beholder pladserne som danske landmænds suverænt to største
afgrøder, siger teamleder ved Center for Landbrug Jannik Elmegaard på
NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Her fremgår det også, at arealet med sukkerroer er
faldende i Danmark for øjeblikket.
Se statistikken for alle afgrøder her.