Myndighederne har som bekendt fastsat den 20. august som skæringsdato for såning af MFO-efterafgrøder og pligtige efterafgrøder. Og i år, hvor høsten falder relativt sent, tvinger datoen mange landmænd til at køre en ekstra tur med marksprøjten, lyder det fra planteavlskonsulent Gitte Rasmussen fra den sjællandske landboforening Gefion i Sorø.

- Jeg vil vurdere, at mindst halvdelen af de landmænd, jeg rådgiver, føler sig presset til at sprøjte og nedvisne deres kornafgrøder med Roundup.

- Problemet er, at kornet simpelthen ikke når at modne i tide til, at landmændene efterfølgende vil kunne nå at overholde fristen for såning af efterafgrøderne, forklarer Gitte Rasmussen.

 

30.000 på spil pr. 100 hektar

Den sjællandske planteavlskonsulent rådgiver cirka 65 landbrug, primært store produktionsgårde, hvoraf hovedvægten ligger på kvægbrug.

Og der er økonomisk meget på spil for landmændene, hvis de ikke overholder MFO-kravene, som er et EU-krav, hvor myndighederne derfor har mulighed for at fratrække støtte, hvis ikke landmændene overholder tidsfrister for såning og krav om en veletableret efterafgrøde.

- Som reglerne er, så kan man sige, at hvis MFO-efterafgrøderne kikser, og man får kontrol, så koster det landmanden minimum 30.000 kroner for hver 100 hektar jord, han driver, forklarer Gitte Rasmussen. Hvis landmanden har tillæg på sine rettigheder, bliver tabet hurtigt større, for mælkeproducenter kan det nemt blive det dobbelte.

 

Ændringer nødvendige

Torben Hansen, der er formand for Gefion og for Landbrug & Fødevare, Planteproduktion, har selv problematikken inde på livet.

- Jeg har lige netop selv nedvisnet en hvedemark med Roundup, fordi jeg skal nå at have afgrøden høstet tidsnok til, at vi kan så efterafgrøder. Jeg vinder nogle dage ved at sprøjte, derfor gør jeg det. Og jeg synes, det her viser, hvilket makværk reglerne om efterafgrøder er i en dansk sammenhæng, pointerer Torben Hansen.

Han påpeger, at danske landmænd eksempelvis skal overholde samme regler og samme dato for etablering af efterafgrøder som italienske landmænd, der af gode grunde er langt tidligere færdige med at høste, end vi er på vore breddegrader.

- Det siger jo sig selv, at landmændene i Europa er færdige med at høste på forskellige tidspunkter. Derfor duer det helt åbenlyst ikke med en ens dato.

- Oveni gør vi det sindssygt svært for os selv, når vi ikke vil lade læhegn tælle med i forhold til at overholde EU's MFO-krav i Danmark. Vi kunne også lade kvælstoffikserende afgrøder tælle med, så ville det hele meget bedre kunne gå op. Blandt andet derfor arbejder vi virkelig med at få embedsværk og politikere til at forstå, at vi har brug for ændringer, fastslår Torben Hansen.