Tre maskinproducenter har bidraget til den nye Rabe Tigris Strip Till-redskab, der i en arbejdsgang gøder og kultiverer dyrkningsstriber
En specialiseret fransk maskinproducent med mange års
erfaringer med Strip Till teknologi skal i et partnerskab med tyske Rabe og
Vogelsang vise, hvordan reduceret jordbearbejdning i form af strip till kan
kombineres med gylledistribution.
Det er maskinproducenten Rabe, der ved Agritechnica 2015 i
november måned vil introducere og vise frugterne af dette samarbejde I form af
et nyt et nyt redskab til gyllevognen, der kan tildele gyllen og kultivere
jorden i striber i samme arbejdsgang.
Det helt nye Rabe Tigris strip till-redskab fås til fire,
seks eller otte rækkers dyrkning med 75 centimeters rækkeafstand.
Kraftig nedfældertand
Den enkelte rækkeenheds funktion er opdelt i fire. De
forreste skær med sidedybdehjul bryder jordens skorpe, hvorefter planterester af
to skråtstillede takkede rulleskær skubbes væk fra dyrkningsstriben og ind på
det ukultiverede område mellem rækkerne.
Et parallelogramophængt nedfældertand placerer herefter
gyllen i en ensartet dybde, hvorefter vinklede fingre eller en gummitrykrulle
lukker jorden igen og efterlader et fint pakket smuldrende såbed i
dyrkningsstriben.
Parallelogrammet, det forreste skær, rensearmen og
pakkehjulet kan alle individuelt belastes. Nedfældertanden kan give op til 600
kg belastning på nedfælderskæret, ligesom trykrullen kan tilpasses den
hensigtsmæssige tryk på den bearbejdede jordstribe. Skærene er beskyttet af en
konstant overbelastningsfunktion.
Senere, i 2016, vil Rabe komme med et redskab til
tildeling af andre tørre gødningstyper til strip till efter lignende
principper.