Lave mælkepriser i Storbritannien spiller ind, lyder det fra Arla-direktør i kølvandet på underskud hos Arla Foods Limited
Et underskud i 2014 før skat på 924 millioner kroner.
Det er, hvad Arla-koncernens største datterselskab, Arla
Foods Limited, netop har offentliggjort. Ud over driften har der været store
underskud i de pensionsordninger, der skal dække Arlas britiske medarbejdere,
skriver Finans.dk.
- Sidste halvdel af 2014 var en svær periode for alle i
mejeribranchen – herunder Arla i UK. I detailhandlen i Storbritannien har der
været en voldsom priskonkurrence på mælk. Discountkæderne er på fremmarch, og
det presser priserne i hele markedet, siger koncerndirektør Peter
Giørtz-Carlsen, der er ansvarlig for Arlas forretning i Storbritannien, til
Finans.dk.
Arla Foods Limited omfatter størstedelen af Arlas
aktiviteter i Storbritannien, og ifølge Peter Giørtz-Carlsen bliver mælk solgt
til alt for lave priser i Storbritannien.