Det går stadig trægt med stiftelser af partnerselskaber (P/S) i landbruget.
Kun et fåtal nye partnerselskaber er stiftet, siden en
ordning, der gjorde det muligt uden at skulle søge dispensation, kom til for et
år siden.
- Det er ikke synderligt mange, vi har set etablere sig på
den her måde, konstaterer chefrådgiver i LMO, Susanne Møberg, som ellers har
den ubrugte selskabsform med i rådgivningen, når hun rådgiver om ejer- og
generationsskifte. Grundet de meget ustabile indkomstforhold i landbruget har
P/S-modellen en fordel, fordi skattemæssige underskud i de fleste tilfælde kan
fratrækkes fuldt ud i den personlige indkomst og eventuelt i ægtefællens
indkomst. Det har stor betydning i en situation, hvor mange landmænd er hårdt
presset likviditetsmæssigt.
Kun otte partnerselskaber fandt chefrådgiveren, da hun
sidst i oktober tjekkede CVR-registret, hvor registreringen dog er en smule
usikker. Men hun regner ikke med, at der kan være mange flere.
Læs en række bud på, hvorfor partnerselskaber ikke er mere udbredt, i Effektivt Landbrug torsdag.