Forening: Minister beder styrelse om at handle

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har ifølge Økologisk Landsforening taget initiativ til drøftelser vedrørende prosulfocarb

Fund af sprøjtemidlet prosulfocarb på dansk frugt får nu miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at bede Miljøstyrelsen om at finde løsninger, oplyser Økologisk Landsforening.

Foreningen kræver et forbud mod midlet, og man har fået et svar fra ministeren:

- Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at drøfte med erhvervet, om der er andre muligheder for at reducere spredningen af prosulfocarb – og samtidig finde en løsning på spørgsmålet om kompensation, lyder svaret fra Eva Kjer Hansen på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

I sit svar understreger ministeren, at der i år kun er tale om et fund, men at det er ét fund for meget.

Læs også