Landbrugsskole skal have ny forstander

Kåre Heide-Ottosen var forstander på Gråsten Landbrugsskole i halvandet år

Kåre Heide-Ottosen har meddelt bestyrelsen på Gråsten Landbrugsskole, at han ønsker at fratræde, og det skete ved årsskiftet.

Kåre Heide-Ottosen nåede kun at være forstander på skolen i halvandet år efter, at han 1. maj 2014 skiftede til skolen fra en ledende stilling på Erhvervsakademiet Lillebælt.

- Bestyrelsen har taget anmodningen til efterretning, og naturligvis accepteret Kåres beslutning. Bestyrelsen vil gerne takke Kåre for den indsats han har ydet, specielt i processen omkring udviklingen af Gråsten Landbrugsskole. En udvikling som skolen nu nyder godt af og hvor man vil se resultaterne de kommende år, lyder det fra Gråsten Landbrugsskoles bestyrelsesformand, Mads Thuesen.

Gråsten Landbrugsskole har 45 medarbejdere og cirka 200 årselever.

Læs også