LMO Søften har besøg af de tre erhvervsøkonomistuderende Jeppe Nielsen, Martin Holten Hansen og Kim Hovgaard, der alle er i færd med at skrive deres bacheloropgaver i samarbejde med chefkonsulent Torben Wiborg fra LMO.
De studerende bruger rådgivningsvirksomheden LMO til at skabe kontakt til landmændene, og de glæder sig til at få jord under neglene.
Det overordnede emne for de tre bacheloropgaver er ”investeringsadfærd i landbruget”. Martin Holten Hansen undersøger de psykologiske og kulturelle processer, der har indflydelse på investeringer i landbruget. Kim Hovgaard skriver sin bacheloropgave med udgangspunkt i økonomistyring. Og Jeppe Nielsen analyserer fejl og mangler i tidligere investeringsanalyse.
For de tre studerende er det afgørende at komme ud i virkeligheden og få kontakt med landmændene. Og her er LMO til stor hjælp:
- LMO kan hjælpe med at formidle kontakten til landmændene. En vigtig del af vores arbejde bliver at komme ud og tale med landmændene over en kop kaffe. Det ville blive sværere for os uden LMO, siger Martin Holten Hansen.
Kim Hovgaard supplerer: - Hvis jeg ikke havde LMO, ville jeg højst sandsynligt nøjes med at studere statistik og teori. Nu kommer vi ud i virkeligheden og får jord under neglene.
Læs resten af artiklen på fredag i LandbrugØst