Færre døde søer i 2015

Dødeligheden i de danske sostalde er faldet i 2015, oplyser Videncenter for Svineproduktion (VSP), Seges.

På basis af oplysninger fra Daka og Danmarks Statistik opgør VSP sodødeligheden i 2015 til 11,4 procent af årssøerne.

- I 2015 modtog Daka 117.723 søer. Det er godt 6.000 færre end for 2014. Dødeligheden faldt således fra 11,9 til 11,4 procent af årssøerne, og det er det laveste niveau siden 2001, skriver Christian Koustrup Frandsen i Notat nr. 1603 fra VSP.

I 2008 toppede tallet for døde eller aflivede søer med 15 procent. Samme år igangsatte erhvervet en indsats for at knække kurven, og siden er antallet faldet.

VSP har en målsætning om at nå ned på 9 procent døde søer i 2018.

Som tommelfingerregel er der cirka 50 kroner at hente til dækningsbidraget pr. årsso, når man forbedrer overlevelsen med blot ét procentpoint i sin sobesætning.

Man kan læse mere om opgørelsen i notat nr. 1603 på vsp.lf.dk.


Læs også