Høner i Danmark brækker brystben sjældnere end i resten af Europa

Problem med brækket brystben hos æglæggende høns er væsentligt mindre i Danmark end i resten af Europa, viser et nyt studie.

Omtrent halvdelen af hønerne i Europas ægproduktion brækker før eller siden brystbenet. Problemets omfang er dog væsentligt mindre i Danmark, viser et nyt studie.

Resultaterne viser, at forekomsten af brystben-frakturer i de danske produktionshaller, hvor der er mere end én etage, der brækker 12 procent af hønerne brystbenet på et eller andet tidspunkt. Tallet ligger på 5 procent i de haller, hvor der kun er en enkelt etage, viser undersøgelsen.

Årsagen til den store forskel på Danmark og udlandet er ikke kendt, men Anja Brinch Riber, er forsker i dyrevelfærd ved Aarhus Universitet, har en teori.

- Vores teori er, at vi i Danmark er meget bedre til at tilbyde hønerne ekstra calcium. I Danmark er det mere reglen end undtagelsen, at hønerne har adgang til kalksten eller muslingeskaller, hvor det forholder sig omvendt i udlandet. Og hvor calcium i foderet kommer ret hurtigt igennem fordøjelsessystemet, så kommer skallerne langsommere igennem: Muslingeskaller og kalksten er tilgængelige i systemet hele natten, hvor hønerne også danner æggeskallen. Så de behøver ikke at trække på kalk fra knoglerne i så høj grad, siger hun til Foodculture.dk.

Læs også