Maskinstationens traktorfører står oftere og oftere over
for et grimt syn af et lemlæstet rålam, når de er sendt ud for at tage græsslæt
på engarealerne i vores ådale.
I bedste fald dør et påkørt dyr hurtigt, men ofte er
traktorførerne udsat for den ubehagelige situation, at skulle indfange og
aflive et rålam, der på trods af lemlæstede ben, kæmper vildt for sit liv.
Men hvorfor dræbes så meget vildtyngel ved græsslæt, og
findes der metoder til at forhindre det?
Strudsestrategi
Rådyr er byttedyr, hvis bedste forsvar er at flygte. Den
muskuløse krop gør det voksne rådyr til en eminent sprinter, men i de første
uger af lammenes liv er deres muskler ikke så veludviklede, at de vil være i
stand til at løbe fra ræven.
Råen beordrer derfor de unge lam til at blive liggende i
græsset, mens de selv søger føde et andet sted. De spæde lam udsender næsten
ingen fært (lugt), når de trykker sig mod jorden, og ligger helt stille. På den
måde overlever de alligevel ræven.
Over for en 6-12 meter bred butterfly rotorklipper med høj
hastighed, er rålammenes »strudsestrategi« langt fra effektiv. Derfor sker det
oftere og oftere, at rålam dræbes eller lemlæstes, når der høstes græs fra midt
i maj til midt i juli.
En tæt rådyrbestand
Rådyrbestanden i Danmark har de seneste ti år ligget på et
højt og rimeligt stabilt niveau efter mange års kraftig stigning. Vintergrønne
marker, grønne vintre og tilplantning giver det danske landskab en høj bæreevne
for rådyr og samtidig potentiale for problemer, når der tages græsslæt i den
periode, lammene sættes.
Der tages i dag græsslæt på et stigende areal, fordi færre
og færre enge græsses. Engarealer, der hverken græsses eller høstes, gror
hurtigt til i krat, rørskov og højtvoksende græsarter. Ved tilgroning
forsvinder græsningsarealernes artsrige flora, så høst af biomasse kan være en
del af fremtidens naturpleje.
De mere langhårede engområder er imidlertid også særdeles
attraktive yngleområder for en række vildtarter. Græsslæt i maj-juli medfører
derfor stor risiko for påkørsler.
Forurening af græsensilagen
Hvis græsslæt ensileres sammen med høstdræbt vildt (rådyr,
ænder, fasaner samt mus og mosegrise) vil botulismebakterier kunne forurene
foderet og, i uheldige tilfælde, føre til dødsfald blandt husdyr.
Ved monitering af nyslåede engarealer med hunde har vi
fundet op til seks småpattedyr per hektar. Herudover vil der ofte være
ihjelslåede krybdyr og padder. Selv om
en del af de høstdræbte dyr hentes af ådselædere (krager, måger, rovfugle, ræv og
grævling) inden græsset ensileres, registreres stadig dødsfald bland husdyr på
grund af botulisme.
Droner med termiske kameraer
Droner er blevet populær teknologi til mange formål. En
gruppe forskere og udviklere fra Institut for Ingeniør videnskab samt Institut
for AgroØkologi ved Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, LMO og Danmarks
Jægerforbund har sat sig for at bruge drone-teknologien til at finde vildtet i
græsmarkerne inden høstarbejdet sættes i gang.
Foreløbigt har forsøg vist, at kombinationen af et
luftfartøj, der »ser« lodret ned i vegetationen, samt et varmefølsomt kamera
kan identificere rådyrlam.
De foreløbige resultater viser, at metoden vil kunne
udvikles til et praktisk brugbart redskab, som vil kunne indkøbes til en
fornuftig pris og kunne håndteres af for eksempel en medarbejder på en
maskinstation.
Drone med afværgemiddel
Alene at opdage rålammene, der skjuler sig på
engarealerne, redder dem ikke fra høstmaskinerne. Der arbejdes derfor målrettet
på, at anvende dronen til, fra luften, at stimulerer de voksne råer til at
flytte lammene fra de områder, der skal høstes.
En række lavteknologiske metoder har gennem tiden været
anvendt for at forhindre høstdrab af rådyrlam. For at sikre rimelig succes
anvendes flest mulige stimuli, for eksempel kombination af lyd, lugt og
bevægelse. Vigtigst er dog, at indsatsen sættes ind dagen før planlagt høst, så
råen kan nå at flytte lammene om natten.
Uanset hvor god en hund man har, er afsøgning af et
engareal umiddelbart før græsslæt ineffektivt og giver ofte falsk trykhed.
Et kørselsmønster hvor engen klippes indefra og ud i
stedet for omvendt kan redde nogle dyr, men i praksis anvendes denne metode for
sjældent. Kæder der slæber i vegetationen foran klipperen kan rede dyr, men er
desværre ikke effektive nok mod de dyr der trykker hårdt.
Se de nyeste resultater her.