Flere og flere rådyr bliver ofre ved græsslæt

Droneteknologi kan hjælpe med at finde vildtet, inden det ender i høstmaskinerne

Maskinstationens traktorfører står oftere og oftere over for et grimt syn af et lemlæstet rålam, når de er sendt ud for at tage græsslæt på engarealerne i vores ådale.

I bedste fald dør et påkørt dyr hurtigt, men ofte er traktorførerne udsat for den ubehagelige situation, at skulle indfange og aflive et rålam, der på trods af lemlæstede ben, kæmper vildt for sit liv.

Men hvorfor dræbes så meget vildtyngel ved græsslæt, og findes der metoder til at forhindre det?

Strudsestrategi

Rådyr er byttedyr, hvis bedste forsvar er at flygte. Den muskuløse krop gør det voksne rådyr til en eminent sprinter, men i de første uger af lammenes liv er deres muskler ikke så veludviklede, at de vil være i stand til at løbe fra ræven.

Råen beordrer derfor de unge lam til at blive liggende i græsset, mens de selv søger føde et andet sted. De spæde lam udsender næsten ingen fært (lugt), når de trykker sig mod jorden, og ligger helt stille. På den måde overlever de alligevel ræven.

Over for en 6-12 meter bred butterfly rotorklipper med høj hastighed, er rålammenes »strudsestrategi« langt fra effektiv. Derfor sker det oftere og oftere, at rålam dræbes eller lemlæstes, når der høstes græs fra midt i maj til midt i juli.

En tæt rådyrbestand

Rådyrbestanden i Danmark har de seneste ti år ligget på et højt og rimeligt stabilt niveau efter mange års kraftig stigning. Vintergrønne marker, grønne vintre og tilplantning giver det danske landskab en høj bæreevne for rådyr og samtidig potentiale for problemer, når der tages græsslæt i den periode, lammene sættes.

Der tages i dag græsslæt på et stigende areal, fordi færre og færre enge græsses. Engarealer, der hverken græsses eller høstes, gror hurtigt til i krat, rørskov og højtvoksende græsarter. Ved tilgroning forsvinder græsningsarealernes artsrige flora, så høst af biomasse kan være en del af fremtidens naturpleje. 

De mere langhårede engområder er imidlertid også særdeles attraktive yngleområder for en række vildtarter. Græsslæt i maj-juli medfører derfor stor risiko for påkørsler.

Forurening af græsensilagen

Hvis græsslæt ensileres sammen med høstdræbt vildt (rådyr, ænder, fasaner samt mus og mosegrise) vil botulismebakterier kunne forurene foderet og, i uheldige tilfælde, føre til dødsfald blandt husdyr.

Ved monitering af nyslåede engarealer med hunde har vi fundet op til seks småpattedyr per hektar. Herudover vil der ofte være ihjelslåede krybdyr og padder.  Selv om en del af de høstdræbte dyr hentes af ådselædere (krager, måger, rovfugle, ræv og grævling) inden græsset ensileres, registreres stadig dødsfald bland husdyr på grund af botulisme.

Droner med termiske kameraer

Droner er blevet populær teknologi til mange formål. En gruppe forskere og udviklere fra Institut for Ingeniør videnskab samt Institut for AgroØkologi ved Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, LMO og Danmarks Jægerforbund har sat sig for at bruge drone-teknologien til at finde vildtet i græsmarkerne inden høstarbejdet sættes i gang.

Foreløbigt har forsøg vist, at kombinationen af et luftfartøj, der »ser« lodret ned i vegetationen, samt et varmefølsomt kamera kan identificere rådyrlam.

De foreløbige resultater viser, at metoden vil kunne udvikles til et praktisk brugbart redskab, som vil kunne indkøbes til en fornuftig pris og kunne håndteres af for eksempel en medarbejder på en maskinstation.

Drone med afværgemiddel

Alene at opdage rålammene, der skjuler sig på engarealerne, redder dem ikke fra høstmaskinerne. Der arbejdes derfor målrettet på, at anvende dronen til, fra luften, at stimulerer de voksne råer til at flytte lammene fra de områder, der skal høstes. 

En række lavteknologiske metoder har gennem tiden været anvendt for at forhindre høstdrab af rådyrlam. For at sikre rimelig succes anvendes flest mulige stimuli, for eksempel kombination af lyd, lugt og bevægelse. Vigtigst er dog, at indsatsen sættes ind dagen før planlagt høst, så råen kan nå at flytte lammene om natten.

Uanset hvor god en hund man har, er afsøgning af et engareal umiddelbart før græsslæt ineffektivt og giver ofte falsk trykhed. 

Et kørselsmønster hvor engen klippes indefra og ud i stedet for omvendt kan redde nogle dyr, men i praksis anvendes denne metode for sjældent. Kæder der slæber i vegetationen foran klipperen kan rede dyr, men er desværre ikke effektive nok mod de dyr der trykker hårdt.

Se de nyeste resultater her.

Læs også