Ændring af bræmmekrav er sendt i høring

Har man høringssvar, er det nu, de skal af sted, for KO-bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april

NaturErhvervstyrelsen har sendt en ændring af bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse (KO) i høring.

Styrelsen påpeger, at ændringen er en konsekvens af, at NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen efter en undersøgelse er kommet frem til, at der kan være tvivl om den lovmæssige hjemmel for at trække landmænd i landbrugsstøtte, hvis de overtræder KO-krav om to meter-bræmmer.

Undersøgelsen har blandt andet bevirket, at NaturErhvervstyrelsen regner med at tilbagebetale sanktioner for i alt 11 millioner kroner til en række landmænd.

NaturErhvervstyrelsen forventer, at KO-bekendtgørelsen træder i kraft 21. april, så har man ønsker om ændringer, er det nu, at høringssvaret skal sendes af sted.

Eventuelle bemærkninger skal således sendes til NaturErhvervstyrelsen senest den 15. april.

Læs også