BL gør klar til generalforsamling

Krisen i landbruget er et af temaerne ved Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling

Omkring 300 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug mødes torsdag på Dalum Landbrugsskole i Odense.

På programmet er foreningens generalforsamling, hvor blandt andre tidligere medarbejder i Miljøministeriet Claus Hansen går på talerstolen for at fortælle om den danske miljøregulering – og om arbejdsgangene i Miljøstyrelsen og ministeriet.

Forud for generalforsamlingen oplyser formand Flemming Fuglede Jørgensen, at et at temaerne kommer til at handle om den desperate situation, som mange landbrugsfamilier befinder sig i.

- Vi er kede af, at vi har fået ret i at danske landmænd, de er ved at kollapse i stor stil. Vi har jo sagt det nu i fem år, og det er virkelig beskæmmende, og for mig faktisk bedrøveligt, at vi har fået mere ret end vi egentlig frygtede.

- Dansk landbrugseksport og dansk landbrugsproduktion kan blive halveret, hvis man ikke snart gør noget.

Generalforsamlingen begynder klokken 16.00, og arrangementet er åbent for alle interesserede. Dog vil kun medlemmer af foreningen have stemmeret.

Læs også