Kæmpe nedskrivninger på landbrug sætter sit præg på Jyske Banks årsregnskab.
Landbrugskrisen rammer nu for alvor Jyske Bank, der kommer
ud af fjerde kvartal 2014 med et underskud. I alt må banken sluge nedskrivninger
primært på landbruget for i alt 717 millioner kroner, viser regnskabet for
fjerde kvartal. Det skriver Business.dk.
For hele året nedskriver Jyske Bank med 2,5 milliarder kr..
Det er over dobbelt så meget som 2013, hvor banken nedskrev med 1,1 milliarder kroner.
Resultatet før skat i fjerde kvartal ender med et tab på
301 millioner kroner, hvilket er mere end 850 millioner kroner værre end
ventet.
Det er dog ikke nok til at ødelægge bundlinjen for hele
året, hvor Jyske Bank oplever stor fremgang. Årsregnskabet ender med et
resultat efter skat på 3,1 milliarder kroner, hvilket er 800 millioner kroner
bedre end 2013.