FRA PARIS: John Deere modtog guldmedalje ved Sima-landbrugsudstillingen i Paris for sin nye ExactEmerge majssåmaskine.
Som verdens vigtigste kornafgrøde skal der sås meget majs
og helst lige præcis, når jorden er mest tjenlig.
Derfor blander John Deere sig nu som leverandør af
majssåmaskiner, der med høj fart kan levere en meget præcis såning. Det sker
med den helt nye ExactEmerge Seed Drill, der leverer præcis majssåning med
fremkørselshastigheder på op til 20 kilometer i timen.
Frøene falder lodret ned fra et kombineret vakuum-mekanisk
uddoseringsanordning, hvor hvert enkelt frø prikkes ud af sit leje i en
skråtstillet frøring. Herefter lander frøet i bunden af sårillen uden at være
påvirket af kræfter i såningens længderetning, hvilket forhindrer majsfrøene i
at trille. En sensor registrerer frøene enkeltvis under faldet ned i sårillen,
og sikrer dermed automatisk, at den indbyrdes afstand mellem frøene bliver
korrekt ved hjælp af frøringen omdrejningshastighed i doseringsenheden.
Parallelophængte individuelt arbejdende såenheder og en
SeedStar-konsol inde i kabinen hører naturligvis med til den høje kapacitet.
ExactEmerge-majssåmaskinen modtager en guldmedalje på
Sima-messen i Paris.