Finanstilsynet kommer med en redegørelse efter en omfattende kontrol af seks danske pengeinstitutter
Når landets største pengeinstitutter skal fastsætte
Cibor-renten, sløser de med detaljerne. Det skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten.
Konklusionen kommer fra Finanstilsynet, der har foretaget
en omfattende kontrol af de seks danske pengeinstitutter, der er med til at
fastsætte den omdiskuterede rentesats, der påvirker en række bolig- og
erhvervslån.
- Der er nogle, som har fået nogle påtaler, og det betyder
jo, at der har været en lovovertrædelse. Desuden har vi givet nogle
anbefalinger til de enkelte institutter, siger vicekontorchef i Finanstilsynet
Anne Bruun til Jyllands-Posten.
De seks banker er Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank,
Nykredit, Sydbank og Spar Nord Bank.
Ifølge avisen mener bankerne generelt, at det er
forholdsvis begrænsede justeringer, som Finanstilsynet kommet med.