Fynsk halmværk solgt

Odense og Nordfyns kommuner overtager Fynsværket. Det Vattenfall-ejede kraftværk afbrænder årligt 180.000 tons halm.


Det er netop blevet offentliggjort, at Fynsværket med dets store halmværk overtages af Fjernvarme Fyn, som ejes af Odense Kommune (97 procent) og det resterende lille part af Nordfyns Kommune.

 

Den svenske energigigant Vattenfall har solgt det store kraftværk ved Odense Kanal til Fjernvarme Fyn for 600 millioner kroner i kontanter. Sammen med en række forpligtelser fra Vattenfall bliver den formelle pris 1,2 milliarder kroner, oplyser Fyens.dk.

 

Vattenfall har i flere år forsøgt at komme af med Fynsværket. Forhandlingerne med Fjernvarme Fyn har også stået på i lang tid.

 

Foruden den kulfyrede del består Fynsværket af en halmfyret sektion, der årligt afbrænder cirka 180.000 tons halm.

Læs også