Måske den dygtigste farmer i Tanzania

- Vores farm er den bedste i hele landet.

Det vurderer Otto Ulyates, som driver 500 hektar i det sydlige Tanzania - 30 km ud ad en jordvej sydøst for Iringa.

Både Otto og hans 72-årige far, Robin Ulyates, er født i Tanzania, men på grund af landets socialistiske politik flyttede familien i 1975 til Kenya. Her lejede de jorden – på et tidspunkt dyrkede de 3.000 hektar – men med årene blev de mange små lejemål kortere og kortere, og samtidig steg jordlejen på grund af befolkningspresset.

Derfor valgte de i 2005 at flytte tilbage til Tanzania, hvor de har købt en 99-årig lease-aftale, som løber i endnu 50 år.

Stabil regn

- Selv om jord ikke er dyrt her i Tanzania, var det heller ikke let at finde noget, og vi havde ikke regnet med at skulle så langt sydpå. Jorden her er ringere end i det nordlige Tanzania. Meget af jorden er sandet med lav evne til at holde på næringsstoffer, men der kommer godt med regn.

- Vi vurderede, at rigelig og stabil nedbør var det vigtigste. Så kunne vi selv gøre noget for at forbedre jorden, der havde meget lavere pH, end vi havde set andre steder, siger Otto Ulyates.

Normalt kommer der omkring 850 mm nedbør. I de sidste to år er der kommet 1.000 mm.

- Det fantastiske er, at regnen kommer, når afgrøden har brug for det, og der er altid tørvejr, når der skal høstes, tilføjer den 42-årige planteavler.

Farmen ligger 1.800 meter over havet – et køligt klima med lavere fordampning end i lavere liggende områder.

Lavt pH

Da familien overtog farmen, lå det meste af jorden uudnyttet hen, og dens gødningstilstand var forfærdeligt ringe.

I det sydlige højland er der historisk kommet meget nedbør, og det har udvasket næringsstoffer og forsuret den røde jord, der let lukker til.

- Uanset, hvor mange næringsstoffer, vi tilfører, hjælper det ikke, hvis ikke vi retter op på jordens meget lave pH.

- Vi var de første i det sydlige Tanzania, som tilførte kalk. Kalk er ikke så dyrt. Det er transporten, der koster, forklarer han.

Til at begynde med blev der tilført mellem to og fire ton pr. hektar. Nu kalkes der løbende.

Kalker med gps

Otto Ulyates, som gerne vil have pH til at ligge omkring seks, sender mange jordprøver til analyse i Kenya. Der er også monteret udbyttemåler på mejetærskeren.

- Nu kan vi lave et kort, der viser udbytterne. Da der er entydig forbindelse mellem surhedsgrad og udbytte, kan vi bruge det til variabel spredning af kalken.

Få minutter efter Effektivt Landbrugs ankomst kommer der en heftig byge på 15 mm – den første regn i syv måneder. Otto Ulyates er meget tilfreds.

- Vi har lige spredt kalk, og på denne årstid kan der godt komme kraftig blæst. Nu er vi sikre på, at intet af kalken blæser væk, forklarer han glad.

Der bruges i gennemsnit kalk for 1.900 kroner pr. hektar og gødning for 3.000 kroner pr. hektar. 

Gødning betaler sig

Den tanzanianske farmer mener, at han betaler 20 procent mere for gødningen end i Europa.

De samlede dyrkningsomkostninger i majs opgøres til 7.200 kroner pr. hektar.

- Jeg er godt klar over, at det måske er mere end ti gange så meget som gennemsnittet, men vi går ikke efter at høste et ton pr. hektar. Vi går efter at høste ti ton.

- Nogle synes, det er tosset, at vi bruger så meget gødning, men det betaler sig. Man er nødt til at få gødningstilstanden i orden. Hvis ikke, man erstatter det, der føres bort, er det minedrift, og jordens værdi falder, understreger han.

Otto Ulyates gødsker efter afgrødens farve. Majsen får 180 kg kvælstof pr. hektar, og han viser billeder af planter, der er meget mørkegrønne i farven.

Fokus på frugtbarhed

For at få den rette sammensætning af næringsstoffer, blander han selv gødningen i en cementblander.

Otto Ulyates er meget optaget af jordens frugtbarhed.

- Vi øger også jordens kationbytningskapacitet ved at øge jordens indhold af organisk materiale. Det forbedrer også jordens evne til at holde på vandet, pointerer han.

Op til 15 ton i majs

Udbytterne er tredoblet siden 2006.

- Første gang, vi høstede majs, var der tre tons pr. hektar. I år lå udbyttet mellem 8,5 og 9 ton, fortæller han og viser tilfreds billeder af, hvor kraftigt afgrøderne stod inden høst.

Udbytterne er høje, og det er hensigten, at de skal fortsætte opad. I majs svinger mejetærskerens udbyttemåler nogle steder op på 15 ton, så der er ifølge Otto Ulyates stadig mulighed for at gøre det bedre.

Gennemsnitsudbyttet i området er mindre end et ton pr. hektar.

I sojabønner høster han 2,5 ton pr. hektar, mens det i byg til fremavl ligger på 4,5 ton og på 5 til 6 ton i hvede.

Roundup og 2,4D

- Her har vi ikke bearbejdet jorden i fem år. Se, jorden er levende. Planteresterne er med til at holde jordtemperaturen nede og til at beskytte fugten i jorden.

- Vi snitter halmen med mejetærskeren, og så gør vi ikke mere, før der igen skal sås. Nu er regnen så småt begyndt, og når ukrudtet spirer, er vi klar til at nedvisne med Roundup og 2,4D i en blanding, siger han.

Erosionen under kontrol

Det var problemer med erosion, der fik familien til at begynde med no-till i Kenya.

- Med Conservation Agriculture har vi erosionen helt under kontrol, fastslår faderen Robin Ulyates.

Der kan komme 60 mm regn på en halv time, og hvis jordstrukturen er sammenpakket, og det øverste lag er bearbejdet, løber der meget af den ned i floden. Med no-till og planterester løber der intet væk på overfladen.

Otto Ulyates viser marker, som småbønder i området er holdt op med at dyrke, fordi det øverste lag jord er eroderet væk efter mange års brug af tallerkenploven. På marken ved siden af høster han selv seks ton hvede eller ti ton majs pr. hektar.

Han undrer sig over, at Conservation Agriculture kun spredes langsomt til andre farmere, men konstaterer, at en del af de nærliggende småbønder er holdt op med at brænde halmen af.

Majstungt sædskifte

I markplanen er der majs, sojabønner, bønner, byg og hvede, men rotationen er med 50-70 procent majs noget majstungt.

- Sædskifte er vigtigt, men jeg vil ikke dyrke sojabønnesorter, der kun giver 2,5 ton pr. hektar, når jeg kan høste ni ton i majs. Majs er økonomisk set det mest attraktive og giver mindst de dobbelte dækningsbidrag, forklarer Otto Ulyates.

Selv om han ikke oplever sædskiftemæssige ulemper ved majs efter majs efter majs, tilstræber han en anden afgrøde efter to år med majs.

Tåbelig regering

Både søn og far vender mange gange tilbage til behovet for bedre sorter. De er meget utilfredse med den udsæd, der kan fås på markedet.

- Vores største problem er begrænsninger i sortsvalget. Vi dyrker sorter, man holdt op med at bruge for ti år siden i Sydafrika, siger Otto Ulyates, som et par uger tidligere havde besøg af over 20 danske landmænd fra Danish Farmers Abroad.

Han ærgrer sig også over, at det ikke er tilladt at bruge gmo-sorter i majs. Det er regeringen, som hårdt og konservativt styrer udbuddet af sorter, og han kalder det tåbeligt, at landmændene behandles så dumt.

- Vi behøver nye højere ydende og bedre tilpassede sorter. Det er den vigtigste faktor i forhold til at kunne øge udbyttet, mener han.

Sprøjter med traktor og fly

Alt sprøjtearbejde udfører Otto Ulyates selv. Derudover er der én medarbejder foruden hans far, som sidder på traktorerne, der er udstyret med gps og autostyring.

I april anskaffede han sit eget fly til sprøjtning. Det er en ultralet Bat Hawk designet i New Zealand til flyvning i bjergrige områder under turbulente vindforhold.

Den vejer 280 kg tom vægt og har en motor med 120 hk, der kan få den i luften på 100 meter.

På en tur rundt i området omkring farmen få meter over trætoppene demonstrerer han dens fortræffelige manøvredygtighed.

- Hvordan sprøjter man majs, der er fire meter høj, spørger han retorisk.

- Vi er nødt til at kunne flysprøjte i afgrøder i sen udvikling. Hvis der kommer alvorlige svampesygdomme eller aggressivt angreb af skadedyr, kan maskinen tjene 1,5 millioner kroner på én sæson.

- Vi kan leje nogen til opgaven, men det koster 120 kroner pr. hektar, det er ikke særlig fleksibelt, og nogle gange flyver han ikke i den rigtige højde. Så vil jeg hellere gøre det selv, forklarer han.

Når den lille maskine bruges til sprøjtning, fjernes passagersædet, og i stedet anbringes en 80 liters beholder til sprøjtevæsken samtidig med, at der monteres en bom.

Knuser majsstængler

Faktisk er dyrkningsmetoden ikke 100 procent no-till. Lige efter majsen er høstet kører han med en Supercoulter Plus fra Summers.

Forrest sidder kraftige skiver med 25 cm afstand, som skærer majsstænglerne i stykker i den rigtige længde. Bagerst sidder en kraftig valse med skarpe kanter, som knuser materialet, så det omsættes hurtigere.

Det er en tung maskine. Den er knap syv meter bred og vejer 6,5 ton.

- Det er den første i Afrika. Uden denne behandling kan vi ikke så direkte, siger Otto Ulyates.

Sår i tykt lag plantemateriale

Såmaskinen er en COP Suprema fra Brasilien med skiveskær og et smalt tandskær, der arbejder i 10-18 cm dybde, hvor gødningen placeres.

- Den dag, vi sår, er den vigtigste dag i året. Maskinen her kan placere frøene i den rigtige dybde, understreger han.

Bagerst er der monteret en speciel amerikansk trykrulle, der ikke efterlader en glat overflade.

Rækkeafstanden er 75 cm.

- Der er ingen problemer med at så med 14 km i timen i et ti cm tykt lag planterester, siger faderen.

Han sår 30-40 hektar på en dag. Gødningen skal læsses med hånd, og det tager tid.

Mejetærskeren, en CaseIH 8120, er købt brugt i England for 950.000 kroner. Den har kørt 600 timer, og Otto Ulyates undrer sig stadig over, at nogen ville af med den.

På farmen er der også en jersey-besætning på omkring 100 køer, som Otto Ylyates’ mor står for.