Landmændene bliver ældre og ældre. Det gør alle mennesker faktisk, men problemet inden for landbruget er, at der ikke kommer lige så mange nye til. Det gælder over hele Europa og således også i Danmark.

Det er et af de problemer, landbrugskommissær Christophe Hansen forsøger at få debatten til at dreje sig om, når han i disse måneder arbejder på at få skruet en ny reform af den fælles landbrugspolitik, CAP, sammen.

- Vi ønsker, at enhver ung, der drømmer om at blive landmand, skal kunne se en reel vej fremad med færre forhindringer og stærkere støtte, lød det fra kommissæren i oktober, da han lancerede en strategi, som skal ende med at få CAP’en i en retning, der får gang i et generationsskifte.

Støtteloftet skal bruges

Generationsskiftet er sågar et af argumenterne for, at han arbejder på at indføre et støtteloft. De penge, han tager fra de største jordejere, skal blandt andet bruges på at gøre det mere tilgængeligt for unge landmænd at blive jordejere.

Kommissær fik råd med på vejen i Danmark: - Utilfredshed med CAP-udspil

- Vi har et stort problem med generationsskifte. Det har I også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro ét sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget. Så pengene bliver i Danmark. De forsvinder ikke til et andet sted i EU, lød det fra Christophe Hansen på besøget i Danmark.

Og Christophe Hansen har da også ret i, at aldersfordelingen for landmænd kun går i én retning. Og det gælder også i Danmark.Hvis man kigger på, hvordan det har udviklet sig de seneste år, så har gennemsnittet hævet sig markant, og de ældre aldersgrupper fylder mere.

Aldersfordelingen har ændret sig markant de sidste 30 år.

Aldersfordelingen har ændret sig markant de sidste 30 år.

Det betyder, at 55 procent af de danske bedriftsejere var over 60 i 2024, hvor den seneste opgørelse er lavet af Danmarks Statistik. Til sammenligning var kun 32 procent af gårdejerne over 60 i 1994.

Også i den anden ende af spektret er der derfor sket en udvikling. Mens 32 procent af gårdejerne var under 40, så udgør denne aldersgruppe i 2024 kun 8 procent. Andelen af bedriftsejere under 40 år er altså blevet præcist fire gange mindre på 30 år.

Mere støtte til unge

Det er altså denne udvikling, Christophe Hansen vil bruge endnu flere penge på at vende med den kommende CAP-reform. Landene er dog allerede nu pålagt at have initiativer, der skal komme unge landmænd til gavn.

- Hvorfor skal vi betale skat af penge, vi aldrig har fået?

I Danmark er der primært tale om etableringsstøtten, der er et engangsbeløb på 500.000 kroner, der udbetales til nye gårdejere under 40 år.
Initiativer som disse forventes altså at komme til at fylde mere, hvis Christophe Hansen lykkes med sin omfordeling.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.