LandboNord har valgt at trække sin ansøgning om etableringen af et biogasanlæg i Vendsyssel på grund af manglende opbakning
LandboNord og Frederikshavn Kommune havde egentlig planer
om at etablere et biogasanlæg ved Østervrå i Vendsyssel, men de planer er nu
sat på standby.
Projektet mangler nemlig den nødvendige opbakning fra
borgerne i området. Og det ærgrer miljøchef i LandboNord Allan K. Olesen:
- Jeg erkender, at det, at der bygges et biogasanlæg nær
sin bopæl, kan være urovækkende – især set i forhold til bekymringerne for
værditab og andre gener. Men med opførelsen af nye biogasanlæg, er der
simpelthen styr på de ting.
Allan K. Olesen forklarer, at LandboNord nu har valgt at
trække ansøgningen til Frederikshavn Kommune:
- Nu er det afgørende, at vi ser fremad mod at finde en
ny, egnet placering.
Ifølge miljøchefen vil Frederikshavn Kommune desuden
arbejde videre på at etablere flere biogasanlæg i kommunen.