Siden 1913 har Frøsalget i Brørup haft domicil ved markedspladsen, men nu er det slut
Efter 101 år i Brørup flytter Frøsalget på Markedsvej til
Vejen. Alle underskrifter er netop kommet på plads, og direktør Finn Thøgersen
sælger dermed Frøsalgets domicil ved markedspladsen til Brørup Slagteri. Det
skriver JydskeVestkysten.
Nu skal frøsalget i stedet foregå fra lejede lokaler i Vejen.
- Som tingene har udviklet sig med direkte leverancer fra
frøproducenterne til landbrugene, har vi kun brug for lagerplads i fem måneder
om året, og det er derfor billigere at leje lokaler end at eje. Det er derfor
ud fra et forretningssynspunkt fornuftigt at sælge, når vi har fået en
henvendelse fra en køber, siger Finn Thøgersen til JydskeVestkysten.
Slagteriet i Brørup vil anvende bygningerne til lager.