16-1800 tilskuere overværede lørdagens traktortrækstævne i Rynkeby. Se vinderliste og video fra Max Power Traktortræk 2014.
Det årlige arrangement i Rynkeby har fået en høj status
blandt traktortrækentusiasterne i hele landet. Gode forhold, præmier og hård
konkurrence havde igen i år trukket kørere til, lige fra Thisted, Grenå, Holbæk
og Rødby, blot for at nævne nogle af dem længst fra.
Men også de fynske traktortrækkere var med, om end arrangørerne
dog i år oplevede en nedgang til de 75 tilmeldte sidste år til 58 traktorer i
år.
- Selv om det endnu er først i september, havde flere
åbenbart travlt med at skulle så vintersæd. Og det faktum, at en del skal til
Bornholm om en uge til DM (på lørdag, red.), har nok gjort, at vi er knap så
mange i dag, lød det fra en travl men tilfreds primus motor, Jesper Hansen,
Revninge, i lørdags.
Ligesom sidste år kom der omkring 16-1800 tilskuere, og alle nød de det flotte sensommervejr, konkurrencerne, bajerne og musikken på pladsen.
DM for havetraktorer
Ud over de store traktorer, hvor den største var »Bukke
Bruse« - en ombygget Case IH fra Jacob Jensen i Møldrup på 2.500 hk, blev der
om formiddagen afholdt det danske mesterskab i Garden Pulling.
Her deltog 23 ombyggede havetraktorer, ligeledes fra det
meste af landet.
Der blev fundet tre danmarksmestre, henholdsvis »Next Generation«
i gruppen på 350 kg stock, »Flying Eagle« inden for havetraktorer på 500 kg
modificeret, og »Generation X« fra Ålborg blandt de største i 600 kg dieselklassen.
Vinderne ved »Max
Power«
traktortrækstævnet i Rynkeby lørdag den 6. september:
Standardklasse 0-3.400 kg mx. 4 cylindre:
1. John Christensen, Lintrup (Zetor 8011)
2. Paw Mikkelsen, Ullerslev (Deutz D55)
3. Ricky Andersen, Langeskov (Fiat 800)
Farmklasse 0-3.500 kg max. 6 liter
1. Michael Simonsen, Tjele (John Deere »Stumper & Stykker«)
2. Wilmer Kloppenborg, Holbæk (IH 826 »The Flying Dutchman)
3. Bent Skov, Særslev (Volvo BM 650)
Majorklasse
1. Peter Theil, Frørup (Fordson Major)
2. Emil Jensen, Ullerslev (Fordson Major Turbo)
Standardklasse 3.401-4.400 kg
1. Roerslev Smedie (Ford 8210)
2. Allan Mikkelsen, Nimtofte (Ursus 1201)
3. Phillip
Stehning, Rødby (Ford TW15 »Hidsig Smølf«)
Farmklasse 3.501-4.500 kg
1. Andreas Johnsen, Risskov (Ford 8200)
2. Stefan Skov, Særslev (Volvo 650 Turbo)
Standardklasse
4.401-5.700 kg
1. Blue
Thunder, Thy (Ford TW10)
2.
Andreas Pilemand, Haarby (John Deere 4440)
3. Erik Hansen, Kerteminde (Ford TW10)
Standardklasse 5.701-7.500 kg
1. Jesper Kjær, Grenå (John Deere 4240S)
2. Bjarne Christensen, Søndersø (John Deere 4240S)
3. Michael Skarnvad, Ejby (John Deere 6830)
Standardklasse 7.501-10.000 kg
1. Jacob Møller Hansen, Rudkøbing (MF 7495)
2. Jens
Andersen, Rynkeby (John Deere 4840)
3. Sander Hansen, Ullerslev (John Deere 7710)
Standardklasse 10.001-13.000 kg
1. Ulrik Pers Madsen, V. Skerninge (Fendt 936)
2. Klaus Skøtt, Ejby (John Deere 8330)
3. Morten Henningsen, Ørbæk (Fendt 936)
Se video med John Deere »Stumper
& Stykker«, som
vandt den mindste farmklasse!
Og Bent Skov fra Søndersø med sin Volvo BM 650!