Fjerkræslagteri flytter produktion til Tyskland
Gråsten Fjerkræ flytter slagtningen af godt to millioner kyllinger syd for grænsen
Det mener man hos Gråsten Fjerkræ, der nu er i gang med at rykke produktionen og slagtningen af godt to millioner kyllinger til Tyskland. Det skriver FødevareWatch.
- Vi startede på ideplan tilbage i 2010, fordi vi godt kunne se, at det i fremtiden ikke er muligt at have en lønsom forretning, når det kommer til at producere og sælge konventionelle og økologiske kvalitetskyllinger i Danmark. Vi har i de sidste to år kigget efter partnere i Tyskland og har nu fundet tre slagterier, som i fremtiden skal slagte vores kyllinger, siger direktør Gunder Jensen til FødevareWatch.
- Vi bruger alle vores kræfter på at producere kvalitetskyllinger af høj smag fra dyr, der har levet under gode forhold, og der har vi fundet nogle tyske partnere, som sagtens kan leve op til vores kvalitetskrav – og faktisk også mere end det. Og de kan gøre det langt billigere, end man vil kunne gøre det i Danmark, tilføjer han.
Gunder Jensen regner med, at ved årsskiftet ligger 60 procent af produktionen syd for grænsen.