Levnedsmiddelvirksomheden Hedegaard Foods har købt 50 procent af aktierne i finsk firma
Hedegaard Foods styrker nu sin position i Norden.
Levnedsmiddelvirksomheden har nemlig købt 50 procent af
aktierne i den finske virksomhed Munakunta, der med 40 procent markedsandel er
størst i Finland inden for pakning af skalæg og produktion af pasteuriserede
ægprodukter.
- Vi er
meget tilfredse med vores investering i Manukunta, som er en moderne virksomhed
med et stort potentiale. Den passer strategisk rigtig godt sammen med vores
øvrige aktiviteter i Danmark og Sverige. Kravet fra vores detailkunder er store
volumener, konkurrencedygtige priser og innovative produkter samt proaktiv
markedsføring. Dette vil købet helt sikkert være med til at styrke, siger administrerende
direktør i Hedegaard Foods A/S Ivan Noes Jørgensen i en pressemeddelelse.
Munakunta
omsatte ifølge Hedegaard Foods for 392 millioner kroner i 2013 og havde et
resultat før skat på 8,3 millioner kroner.
Hedegaard Foods forventer efter købet en årlig omsætning på mere end 1,3 milliarder
kroner.