Rådgiver forudser udfordrende år for minkavlere
Minkavlere, der ikke har forberedt sig på tiden med faldende skindpriser, står over for en opgave, vurderer virksomhedsrådgiver
Det viser Rådgivningscenter Heden & Fjordens minkanalyse. Men minkavlere skal forberede sig på andre tider, mener man hos Heden & Fjorden. Her vurderer man, at 2014 sandsynligvis vil ende i balance for minkavlerne – men 2015 kan blive et hårdt år.
- Jeg sagde sidste år, at det kun er døde fisk, der flyder med strømmen. Hvis ikke man har en klar strategi og fokuserer på fremtiden, er den nemme og indlysende løsning på en god indtjening ofte bare at udvide produktionen. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men det er afgørende, at man samtidig har afviklet dyr gæld og sørget for at have likvide reserver, siger virksomhedsrådgiver i Heden & Fjorden Jacob S. Rossen.
Han er således ikke i tvivl om, at de kommende år bliver udfordrende for de minkavlere, der ikke har forberedt sig på tiden med faldende skindpriser.
Heden & Fjordens minkanalyse, der omfatter cirka 300.000 tæver fordelt på mere end 100 regnskaber for minkavlere, viser et formidabelt 2013 for rådgivningsvirksomhedens kunder. Gennemsnitsprisen pr. skind var 622 kroner.
Et år i balance
Ifølge Heden & Fjorden er produktionsomkostningerne i 2013 ellers steget cirka 24 kroner til 295 kroner før renter og ejeraflønning. Det skyldes primært stigende foderomkostninger. Samtidig er lønudgifterne stigende.
Jacob S. Rossen vurderer, at foderomkostningerne vil falde i år, hvilket dog er forskelligt for de enkelte fodercentraler.
- Det bliver et år, der økonomisk vil være i balance for de fleste minkavlere. Trenden i skindpriserne, koblet med udviklingen i de økonomiske konjunkturer betyder dog, at det må forventes, at skindpriserne i 2015 vil komme under pres, lyder det fra Heden & Fjorden.
Jacob S. Rossen peger på, at størstedelen af 2013-produktionen nu er solgt:
- Så det bliver først i 2015, at vi for alvor mærker de faldende skindpriser. Derfor er det afgørende nu, at minkavlerne sikrer sig likvide reserver og prioriterer deres indsats.
Som tommelfingerregel anbefaler han, at man har 20 procent af produktionsomkostningerne for to år lagt til side som likvid reserve.