Fritzner savner andelsfolk på Roskilde Dyrskue

Formanden for Roskilde Dyrskue, Povl Fritzner, havde gerne set Danish Crown og Arla på landets største skue

Den 30., 31. maj samt 1. juni afvikles landets suverænt bedst besøgte dyrskue, Dyrskuet i Roskilde. Der ventes op mod 90.000 besøgende.

Skuet rummer et væld af bedømmelser, shows, maskin- og erhvervsudstillinger, men også fødevare- og forbrugerudstillinger for såvel fagfolk som menigmand.

- Og i den forbindelse savner formanden Povl Fritzner to aktører: Arla og Danish Crown.

- Jeg glæder mig over, at vi har besøg fra by og fra land, og fra hele landet. Men det er trist, at to af dansk landbrugs største aktører, landmændenes egne selskaber, Arla og Danish Crown udebliver, siger han.

- Det er ærgerligt for jeg synes, de vil gøre en god figur, såvel i forhold til deres ejere, som i forhold til de mange forbrugere, der årligt besøger skuet.


Læs også