Minister: Det er ved at være sidste chance
FN’s klimapanels nye rapport skal tages alvorligt, mener klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
Og ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (Rad.) skal der handling til:
- Vi skal tage denne rapport meget alvorligt. Det er ved at være sidste chance, hvis vi skal forhindre alvorlige klimaændringer. Det gode er, at vi har de tekniske løsninger. Det handler alene om politisk vilje.
Rapporten peger eksempelvis på, at lokale temperaturstigninger på to grader kan medføre, at høstudbyttet for hvede, ris og majs vil falde i de tempererede og tropiske områder.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet oplyser, at rapporten, der er offentliggjort mandag, er den anden af tre delrapporter fra FN’s Klimapanel. Den handler om klimaændringer, klimatilpasning og sårbarhed. Den samlede rapport offentliggøres i København til oktober.