Universitet i samarbejde med HedeDanmark
Det er meningen, at et nyt forskningsprojekt skal styrke samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder på det grønne område
Det er målene for et nyt forskningssamarbejde, som Aalborg Universitet og HedeDanmark har indgået.
- Det vil skabe stor værdi for det danske samfund at få et samlet og videnskabeligt dokumenteret overblik over, hvordan HedeDanmark og andre private virksomheder, som arbejder inden for det grønne område, kan arbejde endnu bedre sammen med det offentlige. Med projektet ønsker vi at medvirke til at sikre mere velfærd til danskerne for færre penge, siger forretningsudvikler i HedeDanmark Thomas B. Randrup i en pressemeddelelse.
Forskningsprojektet medfinansieres af Dalgas Innovation – som er en enhed under Hedeselskabet – med 1,3 millioner kroner og vil blive ledet af adjunkt Christian Lindholst fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.