Lejre leverer øko-ideer til Bhutan
Regeringen i Bhutan har en målsætning om, at landet skal være 100 procent økologisk i 2020
Formålet med besøget er at Himalayastaten skal hente inspiration fra den danske kommunes arbejde med økologi. Regeringen i Bhutan har nemlig en målsætning om, at landet skal være 100 procent økologisk i 2020. Det oplyser Økologisk Landsforening.
Lejre Kommune er i gang med en helhedsorienteret grøn omstilling med økologi, vækst og lokal udvikling, og besøget i Lejre er arrangeret som led i Økologisk Landsforenings arbejde med at støtte udviklingen af økologi i Bhutan.
- Økologi kan være en effektiv måde at øge udbytter, indtjening og levestandard for småproducenter i såvel Bhutan som i andre ulande. Hvis Bhutan er omlagt til 100 procent økologi i 2020, bliver landet en rollemodel for den økologiske udvikling globalt, siger international konsulent i Økologisk Landsforening Per Rasmussen på foreningens hjemmeside.
Dorji Choden møder blandt andre den økologiske mælkeproducent Peter Sivertsen i forbindelse med besøget i Lejre.